Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2021

Teknologi i velfærdssamfundets tjeneste

KL’s teknologitænketank er ved at lægge sidste hånd på sine anbefalinger. Tænketankens formand, dr.jur. Jonas Christoffersen, ser store potentialer i at bruge teknologi og digitalisering til at løse nogle af de store udfordringer i velfærdssamfundet. Men man skal passe på, at der ikke går big brother i den.

Hvordan undgår man, at lokalpolitikerne bliver fjerne i blikket, når de hører ordet digitalisering? Det er nemlig vigtigere end nogensinde at få engageret politikerne i udviklingen af fremtidens digitale velfærdsløsninger.

Politikerengagementet er noget af det, de 14 medlemmer i KL’s teknologitænketank har grublet over og skal komme med bud på. Den bredt sammensatte gruppe af it-eksperter, forskere, jurister, embedsmænd, politikere og folk fra interesseorganisationer har over nogle måneder diskuteret, hvordan den videre digitalisering af den offentlige sektor kan forløbe på områderne social og sundhed, børn og folkeskole, klima og beskæftigelse. 

Som flere af tænketankens medlemmer understreger, så er digitaliseringen af den offentlige sektor nået til et stadie, hvor det ikke længere kun handler om at sætte strøm til papirdokumenter og skaffe effektiviseringer. Det handler om at anvende teknologien til at lave nye og bedre løsninger til borgerne, som kan løse udfordringerne i fremtidens velfærdsstat. 

Stort potentiale

Formand for KL’s teknologitænketank er advokat og dr.jur. Jonas Christoffersen. Han er en alsidig mand og har blandt andet en fortid som direktør for Institut for Menneskerettigheder, og så er han også forsvarer for tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i den verserende rigsretssag. 

Der er stor forskel på, hvordan man ser perspektiverne i digitaliseringen, alt efter om man er teknologibegejstret forsker og udvikler, eller om  man er jurist med fokus på
persondatabeskyttelse.

– Det har været tankevækkende, at forskellene til trods så er vi langt hen ad vejen enige om mulighederne og faldgruberne, når vi taler om udviklingen af velfærdssamfundet ved hjælp af teknologi og navnlig digitalisering. Lige fra den it-begejstrede til den dataskeptiske er der egentlig enighed om, at der er et stort potentiale for at udvikle ansvarlige løsninger, og det kan næsten kun gå for langsomt. Borgernes ønsker til offentlig service er stigende. Den bliver dyrere, og der er færre til at levere den. Derfor bliver man nødt til at gå endnu mere ind i det her felt som kommune, siger Jonas Christoffersen.

Han erkender, at der er folk i tænketanken, der er meget længere inde i maskinrummet end han.

– Min kompetence er at lede arbejdet. Og så har jeg kendskab til det offentlige retssystem og menneskeret. Vi har været mange med meget forskellige baggrunde i tænketanken. Problemstillingerne er komplekse, og hvis man skal løfte diskussionen, så er man nødt til at komme hele vejen rundt, siger Jonas Christoffersen. 

LÆS OGSÅ Telefonindustri vil blande sig i ældreplejen

Tænketanken

KL har lanceret en teknologitænketank, som skal tage stilling til en række digitale dilemmaer og udfordringer for kommunerne. Tænketanken er sammensat af en bred vifte af personer med både kommunal og privat baggrund.

Mere borgerfokus

Tænketanken har netop diskuteret beskæftigelsesområdet. Et område, der ofte er blevet kritiseret for kontrol og bureaukrati.

– Der er mange ledige, der er inde i systemet i en kort periode. De har måske ikke brug for, at der sidder en sagsbehandler i nakken af dem. De har brug for viden og information og mindre kontrol. De behøver måske heller ikke gå på et standardkursus, hvor man lærer at lave et CV. Det kan måske klares på 10 minutters video derhjemme og noget sparring, siger Jonas Christoffersen og fortsætter:

– Man må se på, hvordan man hjælper de ledige hurtigere og bedre. Vi diskuterede, om man kan lave et digitalt univers, der er mere personligt. Det skal vise, hvor den lediges sag ligger nu, gøre opmærksom på rettigheder og pligter og give information, der matcher den enkelte, så han eller hun bedre selv kan håndtere sin ledighedssituation. Det skal være en borgervendt teknologi.

Pas på big brother

Ifølge Jonas Christoffersen er det helt generelt vigtigt, at man undgår unødvendig kontrol og mistillidsskabende tiltag, når man udvikler nye digitale systemer.

– Jo mere sofistikeret det, du skal levere til borgerne, er, jo mere sofistikeret skal din data og it-understøttelse være. Der er kæmpe forskel på, om det er byggesagsbehandlingen, der digitaliseres, eller man skal hjælpe dem, der har svært ved at komme i job. Hele socialområdet er komplekst, siger han.

Her ligger hele diskussionen om tidlige indsatser, og hvordan man finder frem til de borgere, der har brug hjælp.

– Skal man høste data og bruge algoritmer og kunstig intelligens til at finde frem til de familier, der har brug for hjælp? Den overvågningsmodel er der ingen, der ønsker sig. Hvor ligger balancen mellem at hjælpe og at overvåge? Den diskussion er svær, siger han..

Danskerne har stor tillid til de offentlige systemer. Den slags tillid tager lang tid at opbygge, men kort tid at nedbryde, advarer Jonas Christoffersen.

– Danmark er et af de mest sofistikerede velfærdssamfund, og samtidig er vi et af de mest digitaliserede samfund. Derfor er der måske ikke så meget læring at hente ude i verden lige nu. Det er nærliggende at bruge data, men hvordan undgår vi big brother-samfundet, der kan få borgerne til at stemple ud af det offentlige? Det er borgerens ve og vel, der skal være i fokus, og kommunen er et serviceorgan. Hvordan bruger vi digitalisering til at hjælpe borgerne? Det er det vigtige spørgsmål, mener han. 

Vend perspektivet

Jonas Christoffersen har fået nogle aha-oplevelser undervejs.

– Der sker allerede så meget mere i udviklingen af digital velfærd i den kommunale sektor, end jeg troede, siger han.

KL’s teknologitænketank er inde i de sidste overvejelser. Målet er, at anbefalingerne skal præsenteres i løbet af oktober.

– Det har været en dagsorden for KL at få politikerne involveret. Der er mange i kommunalbestyrelserne, som ikke er it-eksperter, jurister med videre. Men det er egentlig ikke så svært, hvis man springer de tekniske mellemregninger over. Jeg tror, det handler om at vende perspektivet og spørge sig selv, hvad er det, vi skal levere til borgerne, og hvor skal velsamfundet være om nogle år?, siger Jonas Christoffersen.

– Vi håber, at de anbefalingerne er noget, man kan bruge i den kommunale hverdag. Noget, man kan bruge i analysen af opgaven og bruge til at lave politiske prioriteringer de næste fire år, slutter formanden for tænketanken. tkn@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Teknologi i velfærdssamfundets tjeneste Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger