Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2021

Naturnationalparker i modvind

Danmark skal have 15 naturnationalparker, men allerede nu har flere kommuner meldt ud, at de ikke ønsker at være mulige placeringer. Miljøminister Lea Wermelin vil ikke tage stilling til, om staten i sidste ende kommer til at trumfe kommunerne. Foreløbigt fokuserer hun på dialog.

Forskere råber op om en biodiversitetskrise, og hvis naturen skal have en fremtid i Danmark, er der brug for handling. Men selvom de fleste sandsynligvis ønsker mere biodiversitet og vild natur i Danmark, er der alligevel opstået problemer i forbindelse med udpegningen af de kommende naturnationalparker. Flere kommuner har nemlig meldt ud, at de ikke ser en naturnationalpark for sig i områderne omkring deres kommuner. Miljøminister Lea Wermelin (S) vil dog hellere starte med en åben dialog.

– Det er vigtigt at have begge sider af mønten med. At der både er nogle, der melder ind, og nogle, der er bekymrede. Den debat må vi så tage, men processen starter først for alvor nu, og hvis man tænker, at beslutningen skal tages nu, så mangler man jo en del af debatten, siger miljøministeren til Danske Kommuner.

Der skal laves 15 naturnationalparker i Danmark, og fem placeringer er allerede fundet. Lea Wermelin indbød før sommer kommuner, borgere, interesseorganisationer og andre interessenter til at byde ind på, hvor man kunne lægge de resterende 10, og det blev til knap 200 bud i alt. Efterfølgende er der udvalgt 23 mulige lokationer, og til december falder beslutningen om de præcise placeringer.

Nej tak til naturnationalpark

Skriv hvad du søger