Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2021

Den er hjemme for S

Man skal passe på med at kalde en valgsejr, før vælgerne har sat krydset. Men når vi taler om, hvem der bliver den store vinder af kommunalvalget 2021, behøver man hverken at læse i kaffegrums, være synsk eller lægge tarotkort for at konstatere, at det bliver Socialdemokratiet.

Det er der mange grunde til. For det første har partiet en række stærke borgmestre, der har vist sit værd i den forgangne periode. For det andet går det jævnt dårligt for det andet store kommunale parti, Venstre, og for det tredje ved vi, at Socialdemokratiet står stærkt på velfærden, der for mange vælgere er den vigtigste dagsorden. Det rigtig spændende bliver, i hvilket omfang Socialdemokratiet vil være i stand til at vinde nyt land. Bemærk, at partiet sætter alle sejl ind på Esbjerg, der har været Venstre-ledet siden 1994. Det vil være en stor fjer i hatten at vinde den gamle arbejderby tilbage. mdbr@kl.dk

Skriv hvad du søger