Elever med autisme bliver visiteret til NEST-klasserne, hvis de passer i målgruppen. Resten af eleverne i klassen er børn, der bor i skoledistriktet, og som er repræsentative for andre børn i den danske folkeskole. Foto: Steen Knarberg
Elever med autisme bliver visiteret til NEST-klasserne, hvis de passer i målgruppen. Resten af eleverne i klassen er børn, der bor i skoledistriktet, og som er repræsentative for andre børn i den danske folkeskole. Foto: Steen Knarberg
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2021

NEST skaber succes – men kan den flyve fra reden?

NEST-metoden har formået at inkludere elever med autisme. Men når snakken går på at udbrede den til alle landets kommuner, kan der opstå udfordringer.

Filosofien, at børn er mere ens end forskellige, ligger til grund for NEST-metoden. Klasselokalet skal være en ”rede” i skoleinklusionsprogrammet. Der er altid to professionelle voksne til stede og 16 elever i klassen, hvoraf fire af dem befinder sig inden for autismespektret. Derudover er klasselokalet indrettet på nogle helt bestemte måder, der understøtter eleverne på bedste vis.

Man bruger nogle bestemte pædagogiske værktøjer, der blander det specialpædagogiske med det almene. En mellemform kaldes det også.

Andreas Rasch-Christensen er forskningschef for pædagogik og dannelse ved VIA University College, og han mener, at det er måden, man kigger på inklusion, som er metodens styrke.

Skriv hvad du søger