Frivillige mødes jævnligt for at bygge på byens nye Madpakkehus. Det skal bruges til børn med madpakker, grillarrangementer og meget andet. Foto: Ulrik Tofte
Frivillige mødes jævnligt for at bygge på byens nye Madpakkehus. Det skal bruges til børn med madpakker, grillarrangementer og meget andet. Foto: Ulrik Tofte
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2021

Fra verdensmål til landsbymål

Stjær er blevet kåret til Årets Landsby i 2021. Den lille landsby i Skanderborg har sejret med grønne handleplaner, der er nemme at kopiere. Fællesskab og foreninger samler byen, idet formanden for borgerforeningen, Helene Simoni Thorup, sammenligner med naturfænomenet sort sol.

Cirka 10 kilometer uden for Skanderborg ligger Jyllands hjerte. I hvert fald hvis det står til landsbyen Stjær, der har gjort det til sit slogan. Og måske er der noget om det.

Landsbyen ligger som så mange andre omgivet af marker og har hjemme et godt stykke fra rådhuset. Byen har flere indfaldsveje, og fra dem snor der sig mindre veje ud mellem de lidt over 1.000 landsbyboeres huse og hjem. I hvad der kan kaldes for byens centrum, ligger den lokale brugs, en kirke og en børnehave, hvor børnenes leg og sjov er en gennemgående del af det daglige lydbillede. Stjær har to ladestandere til elbiler, en folkeskole med klasser op til niende og en populær boldklub. 

Det er rammen for stedet, der er Årets Landsby 2021. En pris, der bliver kåret af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. Temaet for konkurrencen skifter fra år til år, og denne gang ville man hædre ”den nytænkende landsby”, som Stjær med grønne handleplaner og et særligt fællesskab nu kan bryste sig af at være. Og det er tilmed kopierbart for andre byer, hvilket dommerne også lagde mærke til.

Skriv hvad du søger