Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2021

Flere veje til bedre samarbejde

Er de pårørende for krævende, eller er serviceniveauet på landets plejehjem for ringe? Svaret er ikke entydigt, mener ældreordførere, der nu giver deres bud på, hvordan pårørende og plejehjem kan opnå bedre samarbejde.

At samarbejdet med de pårørende kan blive en opslidende kamp for medarbejderne på landets plejehjem, er velkendt, viser en undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har lavet, og som blev omtalt i det forrige magasin. Men hvad er årsagen til, at samarbejdet sommetider kører af sporet? Svaret er ifølge tre ældreordførere ikke, at det er hverken de pårørende eller plejehjemmenes skyld. 

Ifølge Venstres ældreordfører, Jane Heitmann, er det afgørende, at ”omsorgen, værdigheden og empatien kommer tilbage i ældreplejen”.

– Jeg har set alt for mange eksempler på, hvad en forrået kultur gør både ved personalet, de pårørende og beboerne, siger hun.

Skriv hvad du søger