Som plejehjemsforstander har Tine Nørrekær Sahlholt oplevet, at samarbejdet med de pårørende i nogle få tilfælde kørte af sporet. Det blev til tider en kamp, Tine Nørrekær Sahlholt nu har meldt sig ud af. Hun har sagt op. Foto: Nicolai Lorenzen

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2021

Når samarbejdet med pårørende bliver en kamp

Langt hen ad vejen er det gode samarbejde med pårørende i fokus på landets plejehjem. Men i få tilfælde slår samarbejdet knuder og kan resultere i trusler, klager og opkald på alle tider af døgnet og sågar overvågning af medarbejderne. En grundig forventningsafstemning er nøglen til et godt samarbejde mellem plejehjem og pårørende.

Tine Nørrekær Sahlholt har netop lukket døren til et kapitel i sit arbejdsliv. Ad flere omgange har hun været leder eller forstander på et plejecenter, men nu er det slut. Hun har selv valgt at forlade sin stilling som forstander på Sankt Lukas Stiftelsens plejecenter Lindely i Gentofte. Og der er særligt en ting, hun ikke kommer til at savne at blive konfronteret med: De svære pårørende.

– Jeg vil gerne understrege, at samarbejdet med de pårørende i langt de fleste tilfælde kører rigtig godt, begynder hun.

– Men der er nogle få, som fylder rigtig meget, og som går meget langt i deres kritik og klager. Det kan være meget, meget ubehageligt.

Skriv hvad du søger