Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2021

Kort nyt

Kommuner får lov til at hæve og sænke skatten

ØKONOMI /// I alt 10 kommuner har fået lov til at hæve kommuneskatten, mens syv kommuner får lov til at sætte kommune skatten ned. 

Indenrigs- og Boligministeriet har nemlig nu givet en række kommuner lov til at justere skatten i kølvandet på udligningsreformen. I alt kan kommunerne sænke kommuneskatten for 76,4 millioner kroner, mens den kan hæves for i alt 110,6 millioner kroner. Om skattejusteringerne udmøntes afhænger af de lokale budgetforhandlinger.

Sorø politianmelder kommunaldirektør

FORVALTNING /// Søren S. Kjær, kommunaldirektør i Sorø, er blevet politianmeldt for at have brugt sit kommunale kreditkort til private formål. Det har et flertal i kommunalbestyrelsen besluttet. Blandt de indkøb, Søren S. Kjær har foretaget med sit kommunale kreditkort, er blandt andet en koncert på et country-spillested i den amerikanske by Nashville, en middag for seks personer på en amerikansk restaurant og en teaterbillet til fruen i Danmark. Han har i alt brugt 9.500 kroner, erkendte han over for DR, der har fået aktindsigt i kommunaldirektørens bilag. Det har fået kommunaldirektøren til at betale nogle af udgifterne selv. Søren S. Kjær erklærede først, at indkøbene havde et kommunalt formål, men da DR spurgte ham omkring et år senere, ændrede han holdning. 23 politikere stemte for en politianmeldelse. Niels Aalbæk Jensen (Frigængerne) stemte som den eneste imod, da han er sikker på, at det er en forglemmelse.

Gladsaxe, Furesø og Realdania går sammen om støjdæmpning

Skriv hvad du søger