Pædagogen, der kan spille guitar eller bygge noget med børnene, er i høj kurs. Flere mener, at uddannelsen bør fokusere mere på den slags færdigheder. Foto: Colourbox
Pædagogen, der kan spille guitar eller bygge noget med børnene, er i høj kurs. Flere mener, at uddannelsen bør fokusere mere på den slags færdigheder. Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2021

Hvor er pædagogen med guitaren blevet af?

Der er noget galt med pædagoguddannelsen. Den har mistet prestige og forbindelse med praksis, mener mange pædagoger og daginstitutionsledere. De synes, at mange af de studerende mangler grundlæggende færdigheder i pædagogik, psykologi og guitarspil, og forude lurer et voldsomt rekrutteringsproblem.

Danmarks største professionsuddannelse har problemer. Der skal noget til for at højne prestigen og fagligheden, hvis man skal tiltrække de rigtige og i tilstrækkeligt antal.

Det kan panelet i Odense Kongrescenter godt blive enige om. Anders Nørgaard, uddannelseschef, UCL, Henriette Fugmann Nielsen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune, og Merete Vilsen, dagtilbudschef, Ikast-Brande Kommune er blevet sat til at diskutere, hvad skal der til for at styrke pædagogprofessionen på KL’s Daginstitutionskonference. 

Pædagoguddannelsen skal justeres med afsæt i Uddannelse- og Forskningsministeriets evaluering, som er lige på trapperne. ”En styrket pædagoguddannelse har stor betydning for udvikling af kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud og dermed stor betydning for kommunerne – og ikke mindst for børnene”, står der i oplægget.

Men hvad er der egentlig galt med pædagoguddannelsen, som den ser ud i dag?

Anders Nørgaard byder ind med noget selvkritik.

– Der skal mere sammenhæng mellem det, der sker hos os på campus på professionshøjskolerne, og det, der sker hos jer ude i institutionerne, siger han.

– Jeg vil gerne have mere viden om psykologi og sproglig udvikling. Helt grundlæggende synes jeg, at de studerende fortjener flere undervisningstimer, end de får i dag, siger Merete Vilsen.

For Henriette Fugmann Nielsen handler det meget om, at fagligheden skal højnes, og at der, som uddannelsen ser ud i dag, mangler en fælles forståelse af, hvad det er for en grundviden, en pædagog skal have.

LÆS OGSÅ Tema: Rekruttering i kommunerne

– Når jeg er ude og tale med andre ledere, er der mange, der siger, alle kan blive pædagog. Fokus har ændret sig på uddannelsen. Det handler meget om dokumentation og processer. Jeg synes, vi skal tilbage til noget mere grundlæggende viden om psykologi og pædagogik og lære at bruge det i praksis, siger hun og uddyber senere:

– Der mangler en pædagogisk kultur. Den ligesom fadede ud, fornemmer hun. 

Grib guitaren

Debatten er ikke særlig gammel, før en tilhører i salen, der for en stor dels vedkommende består af ledere på dagtilbudsområdet, griber ordet og efterspørger pædagogen, der kan spille guitar, bongotromme eller bygge noget i træ med børnene.

Det afspejler meget godt fornemmelsen hos mange af tilhørerne, at der er nogle gamle dyder, der er gået tabt i den moderne pædagogik.

Merete Vilsen understreger, at pædagoger skal have mange kompetencer i dag, også inden for det specialpædagogiske.

– Der er også brug for fokus på de kreative fag. Vi har brug for, at der kommer pædagoger ud, der kaster sig ind i legen, griber guitaren og så videre. Samtidig skal pædagoger have overblik, så man kan trække tempo ud af dagligdagen. Der er ingen grund til at have stres. Det må tage den tid, det tager, at komme på legeplads, spise mad og så videre. Det er børnene, det handler om, siger Merete Vilsen og høster bifald fra salen.

Ude i virkeligheden

Men tilbage til Anders Nørgaards indledende bemærkning om, at studie og virkeligheden i daginstitutionerne hænger for dårligt sammen.

– Vi er for langt fra hinanden og der bliver talt to forskellige sprog. De studerende er ikke rustet godt nok til den virkelighed, de skal ud i. Den grundlæggende viden om børnenes udvikling fra nul til tre år for eksempel er ikke stærk nok. Vejlederne på uddannelsen er kommet for meget på afstand af virkeligheden. De kommer ikke ud på institutionerne i midtvejsevalueringen længere. De skal tættere på, for det er ikke alle, der kan blive pædagoger, siger Merete Vilsen.

LÆS OGSÅ Unge vælger velfærdsuddannelserne fra
FOR ABONNENTER

Anders Nørgaard mener, det går begge veje, at man ude på pædagogiske arbejdspladser skal orientere sig mod, hvad der foregår på professionshøjskolerne, og bruge forskningen mere.

– I må også spørge jer selv, om I er tætte nok på uddannelsen. Jeg tror også, der er brug for, at vi kobler grunduddannelsen til videreuddannelsen. Så flere uddannede pædagoger bliver efteruddannet. EVA’s undersøgelse sidste år viste, at antallet af pædagoger, der har efteruddannelse, er faldet de senere år. Der skal vi se, om det udbud og specialiseringsmulighederne, som der er behov for, er de rigtige. Der kan man se på sundhedsuddannelserne, som er lykkedes med den øvelse, mener Anders Nørgaard. 

Merete Vilsen er enig i ideen om at få flere pædagoger til at tage efteruddannelse, ikke mindst for at få dækket behovet for specialpædagogisk viden.

– Noget af det, der virker bedst, er målrettet kompetenceudvikling ind i praksis på den enkelte institution, i stedet for at sende en pædagog afsted på kursus her og en pædagog på kursus her. Og så behøver vores unge pædagoger ikke været uddannet i fem år, før de tilbydes noget kompetenceudvikling. Hvis vi skal fastholde videbegærlige unge, så skal de tilbydes muligheder med det samme, mener Merete Vilsen. 

Elefanten i rummet

Så er vi kommet til det store problem. Færre søger uddannelsen, og i den nærmeste fremtid står man med et kæmpe rekrutteringsproblem. Hvor stort giver Merete Vilsen et tankevækkende eksempel på. 

– Vi står over for en kæmpe rekrutteringsudfordring sådan helt generelt. I Region Midtjylland viser tallene, at i 2030, det er lige om lidt, skal 50 procent af en årgang søge pædagoguddannelsen, hvis det skal gå op, siger hun.

Der går nærmest et sus gennem forsamlingen. De kender alle problemet og begynder at regne på, hvordan det tal passer.

– Jeg har fået lov at smugkigge i evalueringen, der er på vej. Den påpeger, at pædagoguddannelsen er den uddannelse med det bredeste optag, altså med flest forskellige studerende. Det, synes jeg egentlig, er en styrke. De skal ud og arbejde mange forskellige steder. Men det er en udfordring for professionshøjskolerne at få studiet til at passe. Og så er der taxametersystemet og hele økonomitænkningen omkring uddannelsen, siger Merete Vilsen.

LÆS OGSÅ Kommunerne bestormes af kontorelever
FOR ABONNENTER

Uddannelseschef Anders Nørgaard mener, at rekrutteringsgrundlaget for uddannelsen er noget, man er nødt til at adressere i den nye bekendtgørelse. 

Efter debatten spørger Danske Kommuners udsendte ham lidt provokerende, hvorfor han dog ikke har lavet en bedre uddannelse?

– Det er ikke professionsskolerne, der har opfundet uddannelsen. Vi laver uddannelse på baggrund af bekendtgørelser. Den, vi har nu (den er fra 2014, red.), er fyldt med mange mål og målhierarkier. Den er bygget op i moduler, der kommer til at skille uddannelsen lidt ad i mindre dele, og det er ikke nødvendigvis godt. Det er vigtigt at tænke over, hvordan vi gør det bedre, siger han.

Merete Vilsen påpeger, at man i processen mod noget nyt ikke må tale pædagoguddannelsen ned til skade for optaget. 

– Det er den professionsbachelor, der har det længste praktikforløb. Det er også vigtigt, at vi ude i praksis forholder os konstruktivt og aktivt til de studerende, der kommer ud i institutionerne. Som led i, at vi har fået flere penge til minimumsnormeringer, så er min forhåbning, at vi også kan få skabt bedre uddannelsespladser. Vi er nødt til at blive dygtigere i forhold til at praktikanterne, så de får god vejledning og ikke bare betragtes som arbejdskraft, siger hun. tkn@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Hvor er pædagogen med guitaren blevet af? Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger