I NEST-klasser er bordopsætningen vigtig. I 6.P er det nu muligt for eleverne at sidde i en hestesko, hvor alle kan se hinanden. Det var det ikke førhen, fordi det gjorde nogle af eleverne utilpasse. Foto: Steen Knarberg
I NEST-klasser er bordopsætningen vigtig. I 6.P er det nu muligt for eleverne at sidde i en hestesko, hvor alle kan se hinanden. Det var det ikke førhen, fordi det gjorde nogle af eleverne utilpasse. Foto: Steen Knarberg
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2021

NEST-metoden i Næstved gavner alle elever

Det NEST-inspirerede inklusionsprogram for elever med autisme, man praktiserer på Kobberbakkeskolen i Næstved, nedbryder grænsen mellem det almene og det specielle til gavn for alle elever. Trods skepsis i starten blev forældrene overbevist.

Man skulle næsten tro, at det var en helt almindelig klasse. Stopuret i 6.P på Kobberbakkeskolen i Næstved ringer, og det er tid til at vælge, om man vil arbejde sammen med nogen. Seks rækker hånden i vejret. De vil gerne arbejde sammen med en anden. Eleverne, der skal arbejde sammen, tager deres stol i hænderne og flytter plads. Læreren sætter uret til 10 minutter, og eleverne dykker ned i matematikbogen med hænderne på deres lommeregnere. Der hviskes om brøker og procenter, mens læreren går rundt mellem de kun 10 elever, der er i klassen. En skolepædagog går også rundt og hjælper, når regnestykkerne ikke går op. Der går ikke mange sekunder, fra en hånd er stukket i vejret, til læreren eller pædagogen er på pletten. Da de 10 minutter er gået, spørger læreren:

– Hvordan er det gået?

– Jeg har nået en side mere, end jeg skulle, lyder det hurtigt fra et af børnene. 

Skriv hvad du søger