Welcome! 8. august kunne skole-leder Dominic Maher byder 55 elever og deres forældre indenfor i Lolland International School. Foto: Ingrid Riis
Welcome! 8. august kunne skole-leder Dominic Maher byder 55 elever og deres forældre indenfor i Lolland International School. Foto: Ingrid Riis
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2021

Danmarks første ­internationale folkeskole trækker verdensborgere til

Lolland Kommune har lavet en stor satsning og har åbnet Danmarks første internationale folkeskole. Den understøtter det internationale miljø på øen og trækker kompetente lærerkræfter og ressourcestærke familier til. Måske er den udtryk for en særlig lollandsk åbenhed og tro på fremtiden.

Her er amerikanere, indere, nepalesere, ukrainere, briter, tyskere, danskere med mere. Og en skoleleder, der er australier.

8. august var det første skoledag på Lolland International School, og skoleleder Dominic Maher kunne holde sin velkomsttale – naturligvis på engelsk – til 55 forventningsfulde elever i aldersgruppen fra 1. til 8. klasse.

De nye elever bliver kaldt op klassevis – flere årgange undervises samtidig – og går med deres lærer ind i bygningen, som skolen lejer af Maribo Gymnasium.

Skriv hvad du søger