Foto: Ander Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Foto: Ander Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2021

Hvis hjertepatienten skal spille floorball, kræver det samarbejde

Idrætsforeningerne vil meget gerne samarbejde med kommunerne om at få borgere ind i et aktivt foreningsliv efter sygdom, viser en ny undersøgelse fra DGI. I Brønderslev deler kommunen og DGI lønudgiften til en ”Bevæg dig for livet”-koordinator, der kan lette overgangen fra genoptræningsforløb til aktivt foreningsliv.

Det tyder på, at langt flere hjertepatienter, diabetes-patienter og KOL-patienter kan gå til floorball, badminton, tennis, golf, svømning og gymnastik.

62 procent af landets foreninger vil i hvert fald gerne samarbejde med kommunale institutioner og DGI om idrætsaktiviteter for borgere, der har været i sygdomsforløb. I dag er det blot tre-fire procent af foreningerne, der har et sådant samarbejde om grupperne af sårbare voksne. Det viser en analyse, som foreningernes interesseorganisation DGI har lavet om foreningernes samarbejde med kommunale aktører. Den tyder på, at der burde være en del sundhedspotentiale i et tættere samspil mellem kommunerne og foreningerne.

En af de kommuner, der arbejder målrettet med at få samspillet til at fungere, er Brønderslev Kommune. Her er Jeppe Østergaard ansat som Bevæg dig for livet-koordinator. Kommunen og DGI deles om udgiften til hans løn. 

– Kort sagt handler det om, at vi skal have så mange borgere som muligt til at være aktive og være en del af det lokale foreningsfællesskab, for det har en god indflydelse på deres liv og sundhed, siger Jeppe Østergaard.

Han genkender tydeligt billedet som DGI-undersøgelsen tegner. Mange af kommunens foreninger er interesserede i at samarbejde med kommunen om motionstilbud til borgere, der er i gang med genoptræningsforløb efter sygdom.

– Mange af vores foreninger vil gerne samarbejde mere. Vi har i godt tre år arbejdet en del med det på sundhedscenterområdet. Det handler om at få borgere, der er i et genoptræningsforløb hos os i det kommunale sundhedshus til at komme ud og blive fastholdt i et motionstilbud i en lokal forening. Vi kan gøre nok så meget i et tolvugers genoptræningsforløb i sundhedshuset, men falder borgeren tilbage i de gamle vaner efter det, så hjælper det ikke så meget, siger Jeppe Østergaard. 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2021_DK-13___Side-32-Graf-1_645.jpg

En fælles forståelse

Det er et bredt af udvalg af foreningerne, der byder ind. Jeppe Østergaard fungerer lidt som en oversætter mellem det kommunale system og foreningerne. Det kan godt være, at begge parter gerne vil det samme, men de taler ikke altid samme sprog. Ved at skabe en fælles forståelse mellem foreningerne og det kommunale sundhedspersonale kan begge parter profitere og give borgerne noget, de kan bruge.

– Vi tager simpelthen ud og besøger foreningernes træningstilbud med de genoptræningshold, vi har i vores sundhedshus. Vores fysioterapeuter og sundhedspersonale tager med og ser, hvad der sker. De kan så sige, hvad borgeren kan have glæde af at deltage i alt efter diagnose, forklarer Jeppe Østergaard.

LÆS OGSÅ Vejle vil træne demensramte

Sundhedspersonalet er også med til at klæde foreningerne på, så de kan løse den opgave, som de gerne vil påtage sig.

– Det er vigtigt at understrege, at foreningerne ikke skal overtage kommunens opgaver. De skal ikke have ansvaret for borgerne. Men det betyder noget, at foreningerne får at vide, hvad det betyder, når der kommer medlemmer med diabetes, hjerteproblemer eller KOL. Sundhedspersonalet kan være med til at afmystificere det og forklare, hvad man skal være opmærksom på, siger Jeppe Østergaard.

I Brønderslev har de gjort sig den erfaring, at det fungerer bedst, hvis borgerne indgår på de almindelige motionshold, der er i foreningen. Ikke på specialhold for de enkelte diagnoser.

Coronaperioden har gjort det lidt svært for Brønderslev at gøre status over, hvor mange borgere der efter et sygdomsforløb fortsætter i foreningstilbud.

– Vi har ikke de store data endnu, men et pilotprojekt med et hjertehold viste, at en stor del af deltagerne fortsatte i de foreningstilbud, som de var blevet introduceret til, siger Jeppe Østergaard.

Seks kommuner i Region Nordjylland har ansat en Bevæg dig forlivet-koordinator. 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2021_DK-13___Side-32-Graf-2_645.jpg

Musik i samarbejde om velfærd 

DGI-formand, Charlotte Bach Thomassen, er glad for den tendens, som analysen viser. 

– Vores foreninger vil rigtig gerne udvikle deres aktiviteter for at kunne tage imod nogle nye typer medlemmer. Jeg deler antagelserne om, at der er potentialer i mere samarbejde mellem kommuner og idrætsforeninger om det her. Et samarbejde, der kan løfte noget for alle parter og i sidste ende de børn, unge og voksne, der bliver en del af de fællesskaber, vi kan tilbyde, siger Charlotte Bach Thomassen.

LÆS OGSÅ Fællesskab til forskel
FOR ABONNENTER

– At bringe kompetencerne ind på tværs af kommuner og civilsamfund, det er der bare meget musik i. I mange år har der især på det frivillige socialområde været en diskussion om, at foreningerne ikke skal overtage kommunernes opgave. Den bølger lidt frem og tilbage. Men det handler jo ikke om, at man skal påtage sig plejepersonalets opgaver. Kommunerne står med store samfundsopgaver, og vi vil som foreninger gerne tage samfundsansvar, fortsætter hun.

Hvilke interesser har foreningerne egentlig i at gå ind i et samarbejde med kommunerne om særlige sundheds-tilbud?

– Det korte svar er medlemmer. Det lidt længere og mere nuancerede svar er, at vi gerne vil være stærke lokale foreningsfællesskaber, der samler mange typer mennesker. Det at gå i samarbejde om det her giver foreningen noget udviklingskraft og nogle kompetencer. Man danner et lokalt netværk og tilfører viden og erfaring, siger Charlotte Bach Thomassen.

Hun påpeger også, at det er en del af idrætsforeningernes 150 år lange historie, at de udvikler sig i takt med det samfund, de er en del af.

– Det ligger dybt i foreningernes DNA, at man udvikler sig og finder nye områder og målgrupper. Nu skal vi ikke kun spille tennis, men også padeltennis. Nu skal vi ikke kun lave gymnastik, vi skal også danse zumba. Der er et stort potentiale i, at foreningerne aktiverer sig ind mod kommunen og de grupper af borgere, som de har en meget tættere kontakt til, end foreningerne har. Det er ikke alle, der ved, at det er fedt at komme i en idrætsforening. Nogle har ikke vanen. Andre har måske dårlige erfaringer fra dengang, man var tolv år og ikke kom på førsteholdet. Det er måske 60 år siden, men hvorfor skal jeg gå derhen efter en hofteoperation? Der kan være mange barrierer for et aktivt liv, som foreningerne og kommunen i fællesskab kan overkomme, siger Charlotte Bach Thomassen. 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2021_DK-13___Side-32-Graf-3_645.jpg

Løsningen er lokal

Rebilds borgmester Leon Sebbelin (R), der også er formand for KL’s kultur-, erhvervs- og planudvalg, er enig i, at der er et stort potentiale, men han tror, det er meget lokalt.

– One-size-fits-all-løsninger duer ikke på det her felt. Der, hvor det virker, er der, hvor der er nogle personer, der brænder for ideen. Så skal det nok blive godt. Sådan er det i foreningslivet. Man kender det fænomen, at en sportsgren vokser sig stærk et sted, fordi en person eller to brænder for det, siger Leon Sebbelin.

Hans egen kommune arbejder også med Bevæg dig for livet-konceptet.

LÆS OGSÅ For tynd til træning
FOR ABONNENTER

– Jeg tror da klart, at der er et potentiale i samarbejde på sundhedsområdet, og man kan gøde jorden som DGI gør med deres koncepter. Og så skal det gro lokalt, siger Leon Sebbelin. tkn@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Hvis hjertepatienten skal spille floorball, kræver det samarbejde Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger