Sundhedsminister Magnus Heunicke, Stephanie Lose, formand for Danske Regioner og Jacob Bundsgaard, formand for KL, præsenterede de nye sundhedsklynger på et pressemøde i Biblioteks- haven i København. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Sundhedsminister Magnus Heunicke, Stephanie Lose, formand for Danske Regioner og Jacob Bundsgaard, formand for KL, præsenterede de nye sundhedsklynger på et pressemøde i Biblioteks- haven i København. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2021

Sundhedsklynger skal redde patienterne fra Bermuda-trekanten

21 nye sundhedsklynger kan være løsningen på manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet. Men først skal der styr på pengene og de sundhedsfaglige krav, lyder det fra professor.

Det var en historisk dag, da regeringen, Danske Regioner og KL i sidste uge kunne præsentere en aftale om at etablere 21 sundhedsklynger omkring hvert af de eksisterende akutsygehuse. Sundhedsklyngerne skal sikre, at kommuner, regioner og hospitaler arbejder bedre sammen, så patienterne oplever mere sammenhængende patientforløb. 

– Det er første skridt på vej mod den sundhedsreform, som vi har kæmpet for i 10 år. Vi har i Danmark et fantastisk sundhedsvæsen, men vi har manglet noget. Vi har i snart 15 år manglet den ene halvdel af den struktur, der gør, at vi kan sætte patienten og borgeren i centrum for behandlingen, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL.

Samarbejdet mellem kommunernes sygepleje, regionernes sygehuse og de praktiserende læger bliver ofte galgenhumoristisk kaldt for sundhedsvæsenets Bermuda-trekant, hvor oplysninger om medicin, prøvesvar, patientens behandlingsplan og anden vigtig information forsvinder sporløst. 

Skriv hvad du søger