Foto: Ditte Valente/Ritzau Scanpix
Foto: Ditte Valente/Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2021

René har fået ro på efter tyve års op- og nedture

René Roslevs liv har gennem 20 år fulgt et mønster af periodevise nedture siden udsendelsen til Bosnien i slutningen af 90’erne. Københavns Kommunes veterankoordinator hjalp ham på ret køl, da det var ved at gå helt galt for et par år siden.

Siden 2020 har København givet indsatsen over for kommunens cirka 3.500 krigsveteraner et økonomisk løft på 7,5 millioner kroner. Der er brug for det, fordi omkring 10 procent af soldaterne, der har været udsendt i krigszoner på et eller andet tidspunkt, får brug for hjælp eller støtte i større eller mindre grad. Målet med indsatsen er at hjælpe veteraner med at komme i job og få en hverdag til at fungere efter krigsoplevelsen. Kommunen vil nu dele erfaringerne med andre kommuner.

En af dem, der har fået hjælp, er 43-årige René Roslev. For et par år siden røg han helt ned i kulkælderen.

– Jeg lå i min lejlighed uden kontakt med omverdenen. Jeg havde ingen indtægt et halvt år, så min økonomi var et syndigt rod. Det, der reddede mig ud af det, var, at jeg blev kontaktet af Københavns Kommunes veterantovholder, Judy, siger René Roslev.

Nedturen og depressionen var den seneste og den tungeste. Den fulgte et mønster, som René Roslev havde været i siden han i 1998-1999 var udsendt med Den danske internationale brigade i Bosnien.

– Egentlig var udsendingen fin. Jeg var forskånet for det værste. Jeg er ikke en af dem, der har haft det hårdest. Det har været en overvejelse, når jeg stiller op til det her som en case. Jeg tænkte, det skal ikke være mig, for jeg har ikke haft det specielt hårdt. Omvendt kan man sige, at hvis det sker for mig, og jeg kan få hjælp, så kan alle få hjælp. I den her indsats bliver man ikke vurderet på, hvor hårdt man har haft det. Kommunen siger, du har gjort en indsats for Danmark, så du kan få hjælp, siger René Roslev. 

Ville klare det selv

Udsendelsen til Bosnien var ikke umiddelbart traumatiserende, og René Roslev er ikke diagnosticeret med PTSD. Alligevel satte det sig spor.

– Det er svært at sige, hvad det gør ved en at gå rundt i sådan en krigszone, for man er stadig i sine formative år i starten af tyverne, forklarer han.

Efter hjemsendelsen blev han ramt af depressioner med tre til fem års mellemrum. Han begyndte på HF, men gjorde det ikke færdigt. Som han selv siger, holdt han sig flydende på arbejdsmarkedet. Han har lavet lidt af hvert. Han har været montør, barmanager, selvstændig fotograf, teamleder i Telias kundeservice med mere.

LÆS OGSÅ Hårdt arbejde at gøre socialt frikort til en succes
FOR ABONNENTER

– Mønsteret var, at det gik godt en periode. Arbejdspladsen var glad for mig, og jeg blev forfremmet. Men omkring hvert tredje år gik jeg ned med en depression. De varede cirka et halvt til et helt år, hvor jeg mistede kontakten til venner, familie og arbejde. Det eskalerede med tiden. Jeg er stædig og var overbevist om, at jeg selv skulle rode mig ud af det. Det har været en kontinuerlig kamp. Det blev bare sværere og sværere, fortæller René Roslev.

Set i bakspejlet var systemet ret dårligt forberedt på at håndtere det, at Danmark havde sendt soldater i krig. Især de første udsendte under Balkankrigene led under det.

– Der er sket noget med forsvarets personalepolitik siden dengang. Dengang fik vi stukket et telefonnummer i hånden og beskeden, hvis du får det dårligt, så ring her. Der var ikke systematisk opfølgning, siger René Roslev.

– Der er med tiden kommet en politisk opbakning til at støtte veteranerne. Ikke med medaljer og den slags, men ved at sige, du har gjort en indsats, og så vil vi godt bruge nogle ressourcer på dig. Der skulle nok desværre lig på bordet, før der skete noget, siger René Roslev. 

Hjælp til Københavns veteraner

  • Siden 2020 har København givet indsatsen over for kommunens cirka 3.500 veteraner et økonomisk løft på 7,5 millioner kroner.
  • Jobcentrene har ansat veterankoordinatorer – jobcentermedarbejdere, der har en særlig forståelse for veteranernes virkelighed. 
  • Der er ansat en veterantovholder, der leder veteraner og samarbejdspartnere mod den rette hjælp i et komplekst kommunalt system, og som har kendskab til den hjælp, veteraner kan hente i Forsvarets Veterancenter og i veteranforeningerne. 
  • En hotline veteraner altid kan ringe til. 
  • Senest er der afsat penge til en efterværnsindsats, som sikrer, at veteraner bevarer tilknytningen til veterankoordinatoren i jobcenteret efter at de er kommet i job.
  • Veterantovholderen kan også yde rådgivning til familie og pårørende samt arbejdsgivere.
  • Københavns Kommunes best practicekatalog kan ses på www.kk.dk/veteran.

Filmen knækker

I Københavns Kommune har man blandt andet brugt penge på at ansætte veterankoordinatorer på jobcentrene. Det er medarbejdere, der har en særlig forståelse for veteranernes virkelighed.

– Den sidste nedtur blev rigtig slem. Og jeg kunne ikke selv komme op. Så kom veterantovholderen Judy og bankede på min dør. Hun hjalp mig til lægen. Nu får jeg lidt medicin, så jeg ikke får de store moodswings. Jeg føler, jeg har en bedre ballast nu. Dels på grund af medicinen – ikke fordi jeg har tænkt mig at være på det resten af tilværelsen – men det er en nødline. Jeg fik også hjælp til at få styr på økonomien, siger René Roslev.

Senest er der også blevet afsat penge til en såkaldt efterværnsindsats, som sikrer, at veteraner bevarer tilknytningen til veterankoordinatoren i jobcenteret, selv efter de er kommet i job. Det betyder meget for René Roslev, at kommunen har efterværn blandt andet i form af en hotline.

– Selvom jeg ikke får penge fra kommunen eller er tilknyttet på anden måde, så er man velkommen til at ringe, hvis det bliver svært. Det giver en tryghed. Og der bliver lagt en plan, hvor de siger, skal vi for eksempel ringe til dig hver tredje måned, fortæller René Roslev. 

LÆS OGSÅ Ildsjæl har fået syv i job
FOR ABONNENTER

Ikke den store sag

Det med, at man kan få hjælp, uden at der er oprettet en stor sag på en, synes René Roslev er en stor styrke ved kommunens indsats. I forbindelse med den seneste depression blev han også sat i kontakt med Forsvarets Veterancenter, men det er et anderledes tilbud.

– Jeg begyndte et forløb i Veterancenteret, men de skal visitere og udrede på en anden måde. Man skal til samtale med en psykolog. Og så siger de måske, du har ikke PTSD nok til, at vi kan betale for gildet. De hjalp lidt, men jeg oplevede, at de manglede ressourcer og noget kontinuitet. Man måles på, hvor dårligt man har det, og rammer man ikke barren, så kan de ikke hjælpe. For mit vedkommende sendte det tunge apparat mig ned ad igen. Det var uheldigt. I kommunens tilbud sagde man bare, du er veteran, du skal have hjælp. Man behøver ikke være en sag, siger René Roslev. 

Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Omkring 10 procent af de danske soldater, der har været udsendt i krigszoner, får på et eller andet tidspunkt brug for støtte i større eller mindre grad.

Giv veteranerne en chance

Corona har givet nogle åbninger på arbejdsmarkedet. Siden pandemien brød ud, har René Roslev arbejdet i de forskellige firmaer, der laver coronatest.

– Corona har gjort, at man skulle hyre folk. Der var ikke så mange, der sagde, ham her tør vi ikke ansætte, for der er ikke noget nyt på hans CV de sidste to år. De stillede ikke så mange spørgsmål. De kunne bare bruge mig og min sundhedsfaglige baggrund fra forsvaret, siger René Roslev.

Han håber, at hans historie kan være med til, at virksomheder vil binde an med at ansætte en veteran.

– Jeg håber, at virksomhederne vil give veteranerne en chance. Det kan selvfølgelig være lidt risikabelt, men går det godt, så får man sikkert en dygtig og dedikeret medarbejder. Så hvis man vil gøre noget for sin corperate social responsibility profil, så prøv det, siger René Roslev.  

Katalog med erfaringer

Erfaringerne, med hvordan man bedst muligt hjælper veteraner i det kommunale system og på arbejdsmarkedet, har Københavns Kommune samlet i et såkaldt ”best practice”katalog. 

– Vi har i København gjort os rigtig mange nyttige erfaringer gennem alle de initiativer, vi har taget de seneste år for at hjælpe veteraner med at finde en god vej tilbage til en velfungerende hverdag. Vi håber, at andre kommuner kan bruge vores gode erfaringer, siger Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. 

LÆS OGSÅ Kommuner vil suspendere 225-timersregel: Ministerium siger nej

Fungerende chef for Forsvarets Veterancenter, Jannik Taanum Andersen, kvitterer for Københavns Kommunes indsats. Veterancenteret har også bidraget til praksiskataloget.

– Selvom Københavns Kommune er ressourcestærk, så er det stadig dybt imponerende, hvor langt de har rykket sig på veteranområdet. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med en kommune, der prioriterer veteranområdet højt, og vi glæder os over, at København nu står klar med et ”best practice”-katalog til gavn for veteraner i hele landet, siger han. tkn@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: René har fået ro på efter tyve års op- og nedture Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger