Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2021

Ledelsesmæssige greb kan styrke inklusionen i skolen

At skabe gode fællesskaber for alle børn i folkeskolen er en vigtig dagsorden, men i mange af landets 98 kommuner er der udfordringer. En ny tilgang til at se handlemuligheder i budgettet kombineret med gode ledelsesmæssige greb kan bidrage til at knække en negativ udvikling, hvor stadig flere børn henvises til specialområdet.
tekst Lars Gundersen, erhvervspsykolog og partner i Clavis Erhvervspsykologi, Camilla Duus, erhvervspsykolog og partner i Clavis Erhvervspsykologi, og Rikke Mejdahl Bøjlesen, Senior Manager i BDO

Inklusion – det at skabe deltagelsesmuligheder for flere børn i folkeskolens fællesskaber – er blandt de højest prioriterede dagsordener på børne- og ungeområdet i danske kommuner. 

I de senere år er stadig flere børn blevet henvist til specialklasser og -skoler, og for mange børn er specialtilbuddet en både god og rigtig løsning. Men udviklingen går den gale vej, når målet er at få flere børn med i den almene skole, og i skoleåret 2019/2020 modtog cirka 5,6 procent af grundskoleeleverne i Danmark undervisning i en specialklasse eller på en specialskole. Et tal, der dækker over store forskelle med kommuner, der inkluderer over 96 procent af børnene, mens andre henviser over 10 procent af børnene til specialtilbud. 

Præstationskultur

Udgifterne til en elev i specialtilbud er cirka tre til fire gange højere end en elev i almenområdet, og udgifterne dræner både kommunekasser i almindelighed og de enkelte skoler i særdeleshed. Og når den samme pose penge skal dække begge områder, skal vi gøre os overvejelser om, hvorvidt vi får mest læring, trivsel og udvikling ved at bygge dyrere indsatser op med udgangspunkt i den enkelte elev, eller ved at arbejde med og udvikle på læringsmiljøer, der skaber fællesskab og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Skriv hvad du søger