Merete Riisager opfordrer lokalpolitikerne til at prioritere svømmeundervisning i skolerne. Det kræver svømmebaner. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Merete Riisager opfordrer lokalpolitikerne til at prioritere svømmeundervisning i skolerne. Det kræver svømmebaner. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2021

Svømning burde være et valgtema

Ingen anden sport favner så bredt – og kan tilmed redde liv, lyder det fra Dansk Svømme Unions direktør, Merete Riisager, der efterspørger, at kommunalpolitikerne sætter fokus på svømme­haller til efterårets valg. Danmarks eneste kommune uden en svømmehal er i gang.

Det er ikke, fordi Merete Riisager vil tale andre sportsgrene ned. Slet ikke, faktisk. Men som direktør for landets tredjestørste idrætsorganisation, Dansk Svømmeunion, vil den tidligere undervisningsminister alligevel hævde, at svømning er noget ganske særligt.

– Gennem sporten får vi almen dannelse, vi lærer at indgå i fællesskaber, og vi får venner. Men med svømning er der den ekstra dimension, at man bliver i stand til at redde sig selv. Det er ret afgørende i et land, der er omgivet af vand, siger hun, der selv har en fortid som elitesvømmer.

Alle børn burde lære at svømme i folkeskolen, men det gør de langt fra. Faktisk kan kun hver anden dansker svømme – hvilket er defineret som at kunne svømme 200 meter uden hjælpemidler til at holde sig oppe. Det er ikke godt nok, mener man i Dansk Svømmeunion.

Skriv hvad du søger