Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2021

Når jeg sætter mig ud i bilen efter sådan et møde, trykker jeg delete

Tvangsbortadoptioner er for nogle kommuner ikke helt fremmede begreber, og selvom det kan være grumme skæbner, en børn- og ungeudvalgsformand møder, er det al arbejdet værd at gøre en forskel for børnene.

Steffen Rasmussen (S) har prøvet det flere gange end de fleste. At sidde med ved bordet, når beslutningen om, at et forældrepars barn skal tvangsbortadopteres eller tvangsanbringes. Som byrådsmedlem og formand for børn- og ungeudvalget i Lolland Kommune, der sidste år satte rekord med 10 tvangsbortadoptioner, ved han, hvordan det er at overbringe forældre beskeden om, at deres barn fjernes fra hjemmet. 

– Jeg plejer at sige, at når jeg sætter mig ud i bilen efter sådan et møde, så trykker jeg delete. Det er jo forfærdeligt, men nu har jeg gjort det en del år, og det er sådan, det er. Man er nødt til at holde en distance til det. Det, der driver mig i det her, er, at jeg er sikker på, jeg er med til at redde nogle børn, siger Steffen Rasmussen. 

Han har med egne ord set næsten alt. Billeder fra børns hjem, hvor afføring fra hunde flyder, læst politirapporter fra opløste drikkelag eller voldsepisoder, børn, der stak af og forældre, der hidsede sig op. I langt de fleste tilfælde foregår møderne i børn- og ungeudvalget dog på rolig vis. 

Skriv hvad du søger