Trine Møller Timmerby arbejder frivilligt blandt udsatte borgere i Esbjerg. Her set sammen med borgmester Jesper Frost Rasmussen (V). Hun anslår, hun har hjulpet mindst 15 med at få socialt frikort, og halvdelen er kommet i job. Foto: Lise Lambertsen
Trine Møller Timmerby arbejder frivilligt blandt udsatte borgere i Esbjerg. Her set sammen med borgmester Jesper Frost Rasmussen (V). Hun anslår, hun har hjulpet mindst 15 med at få socialt frikort, og halvdelen er kommet i job. Foto: Lise Lambertsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2021

Ildsjæl har fået syv i job

Trine Møller Timmerby, Esbjerg, er førtidspensionist blandt andet på grund af dårlig ryg, men gør en stor indsats for at hjælpe hjemløse og psykisk syge i arbejde. Hun anslår, at hun har hjulpet mindst 15 med at få socialt frikort, og at omkring halvdelen er kommet i job i kortere eller længere perioder.
tekst Ulla Abildtrup

– Jeg kender mange arbejdsgivere i byen, og de ringer til mig, når de mangler folk. Der er ikke så meget bureaukrati med mig som med kommunen. Forleden ringede de for eksempel fra en golfklub, fordi de manglede nogen til rengøring. Så prøver jeg at matche en af dem, jeg kender fra varmestuen, med golfklubben, fortæller Trine Møller Timmerby.  

Hun har tidligere fået to ansat til at feje og gøre rent i et køkken. 

– Køkkenchefen leverede i en periode mad til de hjemløse, og en dag blev han så berørt af en kvinde, som stod og græd, fordi hun var nødt til at prostituere sig. Han spurgte mig, hvad han kunne gøre, og så foreslog jeg, at han kunne give hende et job. Kort efter tog jeg to af de hjemløse med i bilen og kørte forbi hans køkken. Der var ikke tale om en jobsamtale, men så kunne de se hinanden an og tale om opgaverne, og det endte med, at den ene havde arbejde to og en halv time om ugen i en halv måned, mens den anden arbejdede syv til otte timer ugentligt i tre måneder, siger Trine Møller Timmerby.  

Skriv hvad du søger