Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2021

Kort nyt

Regionsrådsformand stopper før tid

KV21 /// Sophie Hæstorp Andersen (S) forlader formandsstolen i Region Hovedstaden med udgangen af juli. I stedet vil hun bruge sine kræfter på at gøre klar til kommunalvalgkampen, hvor hun er Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København. Hun fortsætter som menigt medlem af regionsrådet, indtil årets udgang. Socialdemokratiet i Region Hovedstaden og resten af konstitueringspartierne har peget på Lars Gaardhøj (S) som ny formand. Formelt skal han vælges på et regionsrådsmøde den 22. juni.

KL og Danske Regioner i opråb 

SUNDHED /// KL og Danske Regioner (DR) vil allerede i årets økonomiforhandlinger tale om, hvordan der bliver skabt bedre sammenhæng mellem det nære og det regionale sundhedsvæsen. Det sagde KL-formand Jacob Bundsgaard (S) og DR-formand Stephanie Lose (V) på Danske Regioners generalforsamling i sidste uge. Her pegede Bundsgaard på, at tiden er ved at løbe fra os alle, hvis der skal ske noget med sundhedsvæsenet. Derfor vil KL og DR have regeringen til at komme med på reformvognen, sagde Stephanie Lose ved samme lejlighed.

– For at vise vejen vil jeg foreslå, at vi allerede i dette års økonomiforhandlinger laver fælles aftaler mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Aftaler, som viser vejen til bedre sammenhæng for borgerne. Vi er klar til at samle alle parter ved samme bord for første gang nogensinde ved økonomiforhandlingerne, sagde hun.

Vil besøge selvhjulpne ældre

Skriv hvad du søger