Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2021

Hvordan kan retskilder omsættes til kreative og innovative processer?

Offentligt ansatte kan føle sig lang væk fra den lovgivning, de skal arbejde med. Ved at anvende en metode, som man bruger indenfor scenekunsten, kan man skabe en kreativ og innovativ proces, der gør lovtekster til allemandseje og letter implementeringen i organisationen.
tekst Kirsten Marie Andreasen, iscenesætter, leder og teaterinstruktør, og Pernille Lykke Dalmar, juridisk konsulent

Kan retskilder kobles med kreativitet og innovation? Svaret er ja, og metoden er ikke svær, når lederen sikrer kendskab til rammerne, rollebesætningen og afsætter tid til processer på arbejdspladsen. 

Med vores forskellige faglige baggrunde har vi – gennem vores mangeårige samarbejde – udviklet en metode. Vi kalder den manuskriptlæsningsmetoden. Den baseres på, at kendskab til rammerne for det offentlige virke er forudsætningen for meningsfulde innovative processer og resultater. 

Når vi i denne artikel bruger begrebet lovgivning dækker begrebet over alle relevante retskilder, f.eks. bekendtgørelser, afgørelser fra ankeinstanser mv. 

Skriv hvad du søger