Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2021

Det er vores største økonomiske udfordring

Flere har brug for hjælp, forventninger er blevet større, og det samme er de økonomiske udfordringer. Faaborg-Midtfyn har sprøjtet millioner i budgettet til socialområdet for blot at holde serviceniveauet.

Det seneste år har det meste stået i coronaens tegn. Men under normale omstændigheder er Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager (S), ikke i tvivl om, hvilket politikområde han bruger mest tid på.  

– Det er socialområdet, jeg får allerflest henvendelser om fra borgere, som ikke kan forstå eller er utilfredse med en afgørelse, og det er den største enkeltstående økonomiske udfordring, vi har. Alt, hvad der hedder budgetlægning, kan vi godt glemme at komme i gang med, hvis vi ikke kender udviklingen på det specialiserede socialområde, fordi det fylder så meget, siger Hans Stavnsager. 

Ad tre omgange har Faaborg-Midtfyn i budgetaftalerne vedtaget økonomiske indsprøjtninger, og de seneste tre år er der tilført i alt 58,2 millioner kroner til det specialiserede voksenområde. Det svarer til, at budgettet på området er øget med 23,8 procent. Men millioner er nødvendige for at holde status quo.

Skriv hvad du søger