30-årige David Jensen, der er autist, flyttede for nylig i egen lejlighed, hvor han er mere selvhjulpen og har fået mere ansvar. Foto: Jakob Lerche
30-årige David Jensen, der er autist, flyttede for nylig i egen lejlighed, hvor han er mere selvhjulpen og har fået mere ansvar. Foto: Jakob Lerche
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2021

Randers går på opdagelse i drømmene

Med projektet ”Mit liv, min plan” har Randers givet borgere med handicap ejerskab over deres egen fremtid og gjort handleplaner, der kunne være svære for borgerne at forstå, relevante.

Der er ingen tvivl om, at det er en inkarneret FCK-fan, der er flyttet ind på Rebslagervej 18 i Randers. Både sengetøjet, badeforhænget og t-shirten er i de velkendte blå og hvide farver og prydes af en brølende løve, som udgør den københavnske fodboldklubs logo. Det er 30-årige David Jensen, som har sat sit eget præg på sin første lejlighed. Indtil for ganske nylig boede han på Bostedet Høvejen, som er et tilbud til unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, hvor han har boet, siden han var 18 år gammel. Men nu er David Hansen, der er autist, flyttet i egen bolig i bofællesskabet på Rebslagervej, hvor han har eget køkken og der kun er pædagoger i fællesrummene om eftermiddagen.

– Der er større forventninger til os her. Vi er mere selvhjulpne. På Høvejen blev jeg for eksempel kørt i bus, hvis jeg havde brug for at købe en ny Playstation. Her skal jeg selv finde ud af, hvordan jeg får transporteret mig. Jeg har fået mere ansvar, og jeg følte også, det var på tide, jeg tog det skridt. Jeg er rigtig glad for, jeg har fået chancen, siger David Jensen.

Generelt har David Jensen følt, at han har fået mere ansvar de seneste år. Han har nemlig været en del af Randers Kommunes projekt ”Mit liv, min plan”, som er en nytænkning af kommunens brug af handleplaner. Og David Jensen kan mærke en tydelig forskel. 

Skriv hvad du søger