Illustration: Rasmus Meisler
Illustration: Rasmus Meisler
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 08 / 2021

Operation Corona skabte en handlekraftig offentlig sektor

Coronakrisen har skabt en offentlig sektor, der kunne tage hurtige beslutninger og føre dem ud i livet på uhørt kort tid. Grøftegravning blev erstattet af brobygning i nye samarbejdsformer mellem kommunerne, regionerne og staten. Det skabte en udviklingskraft, de involverede håber kan leve videre efter epidemien.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig holdt tale til kommune til det kommunale topmøde, som er KL’s generalforsamling, sagde hun, ”Det er i krisetider, man viser, hvilket stof man er gjort af. Vi bad jer om det umulige. I klarede det umulige”.

Når skoler, daginstitutioner og plejecentre og samfundet som sådan skal lukkes ned eller åbnes op, når borgerne skal testes og vaccineres, så har kommunerne været dem, der skulle føre tingene ud i praksis. Ofte med meget kort varsel og inden blækket var tørt på nye regler og bekendtgørelser fra sundhedsmyndighederne.

Hvordan klarer man det umulige? Man kunne sige, at coronakrisen har vist en offentlig sektor, der er lavet af det rette stof. Okay, der har der været bump på vejen, men lad os i denne sammenhæng ikke dvæle ved minksagen og vaccinekaos og i stedet hæfte os ved, at der overordnet set er udvist handlekraft og stor evne til hurtig omstilling.

Skriv hvad du søger