Skal arternes forsvinden stoppes, så skal der handles. Naturvejleder Morten D.D. Hansen modtog det glade budskab om, at stort set alle landets kommuner vil have mere vild natur. Miljøminister Lea Wermelin kom for at overrække nyheden. Foto: Bo Amstrup
Skal arternes forsvinden stoppes, så skal der handles. Naturvejleder Morten D.D. Hansen modtog det glade budskab om, at stort set alle landets kommuner vil have mere vild natur. Miljøminister Lea Wermelin kom for at overrække nyheden. Foto: Bo Amstrup
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 07 / 2021

Det bliver helt vildt

Der bliver mange flere arealer med vilde planter i Danmark i de kommende år. Næsten alle kommuner har kastet sig ind i kampen for mere biodiversitet og har meldt sig til Miljøministeriets konkurrence Danmarks Vildeste Kommune. Naturen er blevet en folkesag på tværs af partiskel.

”Hvad udad tabes skal indad vindes”. Med Enrico Dalgas’ motto som vision lagde Hedeselskabet store naturarealer under plov fra slutningen af 1800-tallet og frem. Et stadigt mere effektivt landbrug førte visionen frem til i dag. Samtidig har folks havesyn ændret sig over årene. Arealer med græs, fliser og perlegrus vinder frem i villahaverne, mens blomsterbedene forsvinder. 

Men nu synes pendulet at svinge den anden vej. Med stigende entusiasme kaster offentlige myndigheder og borgere sig nu ind i kampen for at skabe mere natur og biodiversitet. Landbruget er også med.

Foto: Bo Amstrup

90 kommuner hejser flaget og deltager i Miljøministeriets konkurrence Danmarks Vildeste Kommune.

– Det gør mig helt blød om hjertet, lyder naturvejleder og insektentusiast Morten D.D. Hansens reaktion, da miljøminister Lea Wermelin (S) i ugen op til påske ankommer til Molslaboratoriet i Mols Bjerge med det glade budskab om, at kommunerne i stor stil har meldt sig til Miljøministeriets kampagne/konkurrence Danmarks Vildeste Kommune, der handler om at skabe mere biodiversitet ved at beplante arealer med vilde planter. 

Morten D.D. Hansen er dommer i konkurrencen og har Frank Erichsen – kendt som Bonderøven fra DR-programmerne – med på sidelinjen. Da tilmeldingsfristen udløb 24. marts, havde 90 kommuner meldt sig. Det betyder, at så godt som hele Danmark kan forvente at se flere vilde planter og dermed flere insekter de kommende år.

– Jeg tror, at flere og flere har fået øjnene op for, at naturen er i krise. Det går tilbage på mange fronter. Det sker også her i Danmark for vores egne arter. Tusindvis af dem er i fare for at forsvinde, siger Lea Wermelin den dag i Mols Bjerge. 

Naturen tilbage

Mottoet synes nu at være ”Giv os naturen tilbage”. Det er også titlen på DR-programmet, som Frank Erichsen lavede forrige år. Her fik han Hjørring Kommune med på ideen om at gøre noget ved det problem, at biodiversiteten er kraftigt på retur. 

Problemet er de kedelige monokulturer i landbruget, i parcelhushaven, hvor robotplæneklipperen kører rundt i græsørkenen, og på de offentlige arealer, hvor effektive vej- og parkfolk passer deres job og slår græsset, så en vild plante ikke har en chance. 

Hjørring Kommune lod arealer plante til med naturlige vilde planter og fik haveejere, landmænd, virksomhedsejere og almennyttige boligforeninger med på ideen. Omkring 220 hektar blev gjort vilde. 

LÆS OGSÅ 150 millioner kroner skal forandre landbrugsjord til natur

På tv kunne man se borgmester Arne Boelt (S) lade græsset stå i sin egen have og lære at svinge en le. Græseng skal nemlig slås en gang eller to om året for at give plads til de vilde planter.

Resultatet er slående. På de nyindvundne arealer er antallet af bier fordoblet, antallet af sommerfugle er firedoblet, og antallet af svirrefluer er tidoblet fra 2019 til 2020.

Programmet blev den direkte inspiration for miljøminister Lea Wermelin til den konkurrence som kommunerne nu har meldt sig til.

En folkesag

Først var der klimakrisen, der mobiliserede brede masser for miljøspørgsmål. Den samme brede interesse har danskerne nu mobiliseret for den nære natur. Coronakrisen har kun gjort den interesse større. 

– Baggrunden for, at vi lavede denne konkurrence var, at jeg var i Hjørring og hørte om den rejse, kommunen og borgerne havde været på. Bare på et år fik man flotte resultater. Det er en håbefuld dagsorden. Noget, alle kan være med til, uanset om man har et frimærke af en kolonihave eller idrætsforeningen med store arealer eller et plejehjem og så videre. Det kan blive en folkesag. Det er den gejst og energi, jeg gerne vil have ud i resten af landet med den her kampagne, siger Lea Wermelin.

Frank Erichsen påpeger, at den store opbakning slår en tyk streg under, at naturpolitik ikke kun er en venstreorienteret dagsorden.

– Når stort set alle melder sig, så er vi ude over røde og blå kommuner – ude over partiskel. Naturpolitik er blevet politisk farveløs, siger Frank Erichsen.

Som Hjørring-eksemplet viste, så kan kampen for mere biodiversitet blive en god fælles sag for kommune og borgere.

LÆS OGSÅ Udvalgsflertal stemmer for klart ulovlig grødeskæring

– Jeg så en kommune, der havde delt et opslag med en 86-årig borger, der begejstret sagde, at nu skal vi have vild natur rundt om plejehjemmet. Alle kan være med. Borgerne skal i sving og komme med ideer, siger Lea Wermelin.

At borgerinteressen er der, kan mangen en naturvejleder mærke. 

– Mange af dem, der har engageret sig i det her projekt de seneste uger, er helt almindelige borgere, som jeg ikke har hørt om før. Ellers kender vi, der interesserer os for biodiversitet, ofte hinanden. Men der er borgere, der skriver til mig, ”Morten kan du ikke gøre et eller andet, for at Esbjerg kommer med?” Jeg tror, folk er begyndt at opdage, at det faktisk går ret skidt. Hvis vi ikke gør noget nu, så er det væk for altid. Det er uerstattelige ting, vi taler om, siger Morten D.D. Hansen.

Han kommer med et eksempel på alvoren i det hele, mens de langhårede kreaturer gumler i baggrunden. De er en del af Molslaboratoriets bevildningsprojekt.

– Når først insekter og sommerfugle er væk, så er de næsten umulige at få igen. At trylle Sortplettet Blåfugl (sommerfugl, red.) frem, som i dag kun findes på Høvblege overdrev på Møn, er næsten umuligt. I gamle dage, var den i hele landet. Hvis den skal genindvandre naturligt, vil det tage hundredvis af år. Derfor er det en god ide at bevare insekterne, mens vi har dem, ellers er det næsten en umulig opgave. Når man er ude og tælle, så står man tit med tårer i øjnene og tænker, nu er den art også væk her. Og det bliver ved og ved. Hvornår stopper det? Hvis det skal stoppes, så er det en folkesag. Det kan man ikke kun overlade til kommunens biologer eller statens naturpleje. Alle skal med, siger Morten D.D. Hansen. 

Foto: Bo Amstrup

Bonderøven Frank Erichsen og Hjørring Kommune satte en bevægelse i gang med programmet Giv os naturen tilbage. Selv vil han ikke have for meget af æren. Dagsordenen har været der længe, siger han. Men nu er der momentum.

Nye alliancer og roller

Natur og biodiversitet har også ført til nye alliancer mellem parter, der før følte, de stod på hver deres side. Kommunen som myndighed, landbrug, erhverv og borgere har fået en fælles sag.

– Kommunernes formelle ansvar for naturen er defineret af Natura 2000 (EU, red.) og naturbeskyttelseslovens krav. Det har været sådan meget teknisk, hvad kommunerne egentlig skulle gøre. Det her er en demokratisering af kommunernes naturindsats, som involverer flere end blot kommunens tre sagsbehandlere og deres kommunikationsmedarbejder, siger Morten D.D. Hansen.

Den fælles sag giver også kommunens ansatte i teknik- og miljøforvaltningen en ny rolle. Frank Erichsen gjorde sig nogle iagttagelser under Hjørring-projektet. 

LÆS OGSÅ Kommunerne skal være aksen for udtagning af landbrugsjord

– Det her er en dagsorden drevet af patos. I Hjørring var man lidt bekymret for, at der kunne være en iboende konflikt i, at det er den samme, der sidder med sagsbehandlingen, der skal sælge passionen. Borgerne kunne måske være lidt påpasselige, når der kommer en miljøsagsbehandler fra kommunen. Det var ham, der sagde, jeg ikke måtte lave den karnap, eller min stald var for stor, eller hvad det måtte være. Det var min oplevelse i Hjørring, at medarbejdere deroppe var glade for at blive del af en anden naturpolitisk dagsorden end den, de normalt forvalter. Noget, der handler om at drive den positive stemning frem, fremfor at være dem, der siger nej. Her får sagsbehandlerne lov til at være dygtige og med fuld politisk rygstøtte, siger Frank Erichsen.

Morten D.D. Hansen supplerer.

– Nogle gange er naturbeskyttelsessager jo en kampplads i kommunerne. Men den her dagsorden er båret af frivillighed og begejstring. For en gangs skyld kommer man ikke med lovgivning i hånden, siger han.

Traditionelt har der også været konflikter mellem landbruget og naturforvalterne og interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening. Men her har den nye naturkamp også skabt forbrødring. Landbruget og interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer vil gerne være med på dagsordenen. I Hjørring leverede landmænd for eksempel det største areal til projektet næstefter kommunen. 

– Landmænd har haft en fornemmelse af, at folk vil ind og bestemme, hvad de gør ved deres marker. Jeg tror, de er ved at opdage, at det er arealerne ved siden af landbrugsjorden, vi gerne vil tale om. Landmændene begynder også at tænke, at deres opgave er større end at dyrke korn og producere grise. Det har vist sig nyttigt mange steder, at landmændene kan få lov at få ejerskab til projekterne, siger Frank Erichsen.

Nye naturarealer i tal

I september 2020 havde 413 deltagere udlagt cirka 896.000 m2 natur. Det svarer til 90 hektar eller næsten 200 fodboldbaner. Derudover har de 12 udvalgte landmænd lovet at ville undersøge, om de kunne udlægge tre procent af deres agerjord. Det svarer til 790.000 m2 (79 ha).

Hjørring Kommune har gået forrest og har udlagt 50 ha som natur, hvor der før var intensivt landbrug.

Det drejer sig om tidligere marker ved Rubjerg Knude, Slettingen, Vester Thirup og ikke mindst i Hjørring Bjerge.

Mange kilometer rabatter bliver slået, så man tager hensyn til blomster og insekter. Så alt i alt er der blevet udlagt mindst 220 ha eller 2.200.000 m2.

Han mener, man skal passe på med at give DR’s Hjørring-programmer for meget af æren for den store opbakning. 

– Det er en dagsorden, der er blevet kæmpet for længe, og som nu har fået momentum. Og naturforkæmperne har også fundet ud af at nuancere formidlingen, så den ikke bliver konfrontatorisk. Hvis naturpolitik er en flok dygtige biologer, der står og råber på den ene side og en masse andre på den anden side, så kommer vi ingen vegne. Det tror jeg, alle parter i det her game har fundet ud af, siger Frank Erichsen. 

Alle vinder

Miljøministeren understreger, at uanset hvilken kommune der næste år kan kalde sig Danmarks vildeste, så er den vigtigste præmie den vilde natur, vi i fællesskab kan give videre til vores børn og børnebørn. Det handler om at dele viden og ideer.

LÆS OGSÅ Limfjordskommuner på pengejagt hos staten: Skal finde finansiering til gigantisk klimaprojekt

Hvad med miljøministerens egen have, hvordan ser den ud?

– Jeg har selv en have, der er utrolig vild. Det, der er godt for naturen, er ofte det letteste at gøre. Lad græsslåmaskinen stå. Jeg er heldig at have en gammel have, hvor der har været mange planter. Der ligger mange spændende ting i jorden. Der spirer hele tiden nyt frem, siger Lea Wermelin. tkn@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Det bliver helt vildt Felter med * skal udfyldes
 
Af: Anna Lønne Sørensen
Den 17.07.2021 kl. 19:35

Der er 92 kommuner tilmeldt. Flere kom til, efter fristen udløb. Og gerne flere artikler om #DKVILD! ;o)

svar på: Det bliver helt vildt

Jeg kan oplyse, at DKVILD-konkurrencen endte med at have 92 kommuner tilmeldt, få dage efter fristen udløb.

Jeg er medstarter af Facebook-gruppen: #DKVILD-sammen om et vildere Danmark (for alle bogere i DK), som vi startede midtvejs i forløbet efter konkurrencen blev udskrevet først i februar og frem til fristen udløb 24. marts.
Vi var meget bekymrede over det lave tal for tilmeldte kommuner på det tidspunkt ca. 20 (som jeg lige husker det ;o).

Vi mente og mener at det må handle om at få alle kommuner med, for at få rigtig gang i omtalen af DKVILD og virkelig skabe bedre forhold for naturen. Dermed også som del af den grønne omstilling, biodiversitetskrisen er lige så alvorlig som klimakrisen og begge dele er sider af den samme naturkrise for hele kloden: Naturen har simpelthen alt for lidt plads. Vi mennesker fylder for meget og sammen med vores maskiner, er vi en trussel for resten af naturens liv. Det vi selv skal leve af oven i købet...

Det er stadig meget bekymrende for mig, at store dele af medierne ikke eller næsten ikke omtaler #DKVILD-konkurrencen. Ja, flere medier er vist ikke klar over konkurrencen og slet ikke dens omfang?

Samtidig har jeg en fornemmelse af at især de største medier, herunder DR og TV2, samt de store københavnske aviser, overser alt det, der sker ude i kommunerne? I hvert fald hører jeg flere gange noget i retning af at 'det sker ude i kommunerne'... MEN vi bor jo allesammen i en kommune? Som oven i købet højst sandsynligt er med i konkurrencen!

Førende klimaprofessor, Katherine Richardson, taler om moderne menneskers mangel på sans for helhed, ikke kan se sammenhængene og er tilbøjelige til at tænke i siloer... Er det også sådan en opdeling i stat, kommune, borger, som ikke ses i sammenhæng, måske?

Det er svært at gøre noget ved en sag man ikke kender til. Hvis der ikke er omtale af DKVILD nok steder, mangler der jo basal viden om det. Langt fra alle borgere i landet kender til konkurrencen og mange blander det sammen med Vild med Vilje-foreningens arbejde. Herunder DR selv... Som jo ellers er en del af DKVILD, i den forstand at DR bruger de tilmeldte kommuner i en fortsættelse af "Giv os naturen tilbage" til foråret 2022. Og er i fuld gang med optagelserne til det rundt omkring i landet. Men ingen omtale af det på dr.dk...

DR's store folkeoplysende opgave kan således se ud til at mangle, så jeg håber 'danske kommuner' vil tage opgaven på sig og også fremover dække DKVILD, som man har gjort hidtil. Fx ved at gøre status løbende?

Jeg har netop læst artikler om DKVILD herinde fra magasinet, men kan jeg som borger læse alle artikler i alle magasiner?

Mange grønne hilsner Anna Lønne Sørensen

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger