Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2021

Indfør udviklingssamtaler fra 4. klasse – og bryd den sociale arv

Eleverne skal lære at fortælle om deres styrker og svagheder – og sammen med lærerne skal de udvikle en plan for, hvordan de kan komme videre.
tekst Sara Johansen, distriktsskoleleder, Nordfyns Kommune, og Magne Uldall-Jesseno, hefkonsulent, MUKON

Børns uddannelse er i dag lige så afhængig af deres forældres baggrund, som den var for 40-50 år siden. Selvom et af kerneområderne i den danske velfærdsstat er den frie og lige adgang til uddannelse, er der stadig store forskelle på, hvem der klarer sig godt i uddannelsessystemet (note  1). På trods af eksplicit målsætning i folkeskolereformen om, at folkeskolen skal medvirke til at mindske betydningen af den negative sociale arv, er det hidtil mislykkedes for folkeskolerne at skabe effekt af særlig betydning.

Aktuelle undersøgelser foretaget af EVA og VIVE (note  2) peger på, at fagligt dygtige elever har haft størst udbytte af hjemmeskole og nødundervisning i corona-perioden. De fagligt svagere elever har haft sværere ved at koncentrere sig om indholdet i den virtuelle undervisning og møder op med efterslæb (note 3). Undervisningsministeren sagde 24. februar 2021 i Politiken, at regeringen afsætter 600 millioner kroner til at reducere efterslæbet hos de fagligt svageste elever efter corona. Regeringen vil give skolerne fuld frihed til at vurdere, hvordan pengene skal anvendes. For det er lærerne, der er mest kompetente til at vurdere, om pengene bedst er brugt til supplerende undervisning, to-lærer ordninger eller turboforløb. Vi foreslår, at nogle af pengene med stor effekt kan anvendes til at igangsætte udviklingssamtaler med alle elever fra 4. klasse. 

I den nuværende ordning, skal skolen i midten af 8. klasse vurdere, om eleverne er uddannelsesparate. Hvis lærernes vurdering er, at eleven er ikke-uddannelsesparat, tilbydes samtaler med en uddannelsesvejleder. EVA har undersøgt den nuværende uddannelsesparathedsvurdering. Det fremgår, at ikke-parate elever kan opleve at blive stigmatiserede af at få at vide, at de ikke er parate til en ungdomsuddannelse. De kan miste modet og begynde at tvivle på sig selv. Dette er yderligere demotiverende, når de mangler støtte til at finde ud af, hvad de så kan gøre. Vurderingen af uddannelsesparatheden kan også virke demotiverende for uddannelsesparate elever, da en positiv vurdering kan give eleven anledning til at læne sig tilbage og afholde sig fra at gøre en ordentlig indsats resten af skoletiden. UPV’en kan dog også have en positiv effekt ved at virke afklarende for eleven. Det gælder for nogle af de ikke-parate elever, når de får hjælp til at sætte klare mål for, hvad de skal arbejde med fagligt, socialt og personligt for at blive vurderet parate næste gang (note  4). De opfølgende samtaler med uddannelsesvejlederne har haft lille effekt, og andelen af en elevårgang, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, ligger konstant. 

Vi skal gøre det anderledes

Skriv hvad du søger