Det mest sprængfarlige element kan vise sig at blive en mulig ”nær relation” mellem eks-borgmester Jacob Bjerregaard (S) (i midten) og den afskedigede kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe (tv.). Foto: Claus Fisker / Fredericia Kommune / Ritzau Scanpix

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2021

Ekspert: Kan blive den største skandale i vor tid

Hvis flere brikker passer sammen i sagskomplekset i Fredericia, kan skandalen vokse sig stor, vurderer kommunalforsker Roger Buch. Og så er det endda ikke første gang, en borgmesterskandale rammer kommunen.

Der var urent trav, da eks-borgmester Jacob Bjerregaard (S) i 2016 købte en byggegrund af Fredericia Kommune. Den efterfølgende byggetilladelse fik borgmesteren også på en vis, der var i strid med reglerne. Men det mest betændte, som kommunalforsker ved DMJX, Roger Buch, vurderer det, er det mulige ”nære forhold” mellem den nu afskedigede kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe og Jacob Bjerregaard.

– Det er der, det bliver alvorligt, for hvis der er et muligt habilitetsproblem, så kan en masse beslutninger ende med at være ugyldige, siger Roger Buch og fortsætter:

– Og hvis det viser sig, at sagskomplekset også hænger sammen, så er det her en af vor tids største skandaler.

Skriv hvad du søger