Jonatan Schloss
2016 – til nu Direktør - Praktiserende Lægers Organisation (PLO)
2014 – 2016 Direktør for kundeservice i SKAT
2009 – 2014 Direktør Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler
2005 – 2009 Direktør Falck Healthcare
2001 – 2005 Kontorchef KL
1999 – 2001 Afdelingschef Bornholms Amt
1998 – 1999 Rådgiver og controller Frederiksborg Amt
1997 – 1999 Ekstern lektor Dansk Kommunalkursus
Nogle dage endnu er Jonatan Schloss direktør for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Men 1. april sætter han sig i direktørstolen i den nye kommuneejede virksomhed Komponent, der skal stå for uddannelse, kompetenceudvikling og konsulentydelser målrettet den kommunale verden. Komponent omfatter blandt andet en sammenlægning af COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), KLK (KL’s Konsulentvirksomhed) og KL’s ledelsesområde.
– Jeg blev nysgerrig, da jeg for nylig så, at Kristian Wendelboe (KL’s administrerende direktør, red.) på sociale medier annoncerede, at man søgte en direktør. Jeg ringede og spurgte, hvad det egentlig gik ud på. Det, jeg først blev forelsket i, var ledelsesudviklings- og kompetencedelen. Det, at KL samler de tre områder, giver nogle meget stærke muskler til at forandre noget i velfærdssamfundet, mener Jonatan Schloss.