Selv om Bjarne Nielsen (V) både var direktør og indehaver af Strøby Turist, skulle der skabes plads til at dyrke interessen for lokalpolitik. Privarfoto
Selv om Bjarne Nielsen (V) både var direktør og indehaver af Strøby Turist, skulle der skabes plads til at dyrke interessen for lokalpolitik. Privarfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 04 / 2021

Vognmand vil det hele

For Bjarne Nielsen (V) handler lokalpolitik om mennesker – ikke om værdipolitik fra Christiansborg. Hans politiske holdninger udspringer af hans erfaringer som selvstændig erhvervsdrivende og familiefar, og efter 12 år i lokalpolitik har han fundet en balance mellem alle sine interesser.

Blå bog

  • Født den 15. juli 1963 og vokset op på Amager
  • Direktør og ejer af Strøby Turist
  • Uddannet socialformidler i Københavns Kommune
  • Meldte sig ind i Konservative i Vallø Kommune i 2000 og blev valgt ind første gang i 2006 
  • Har siden 2009 været kandidat for Venstre i Stevns og siddet i kommunalbestyrelsen siden 2014
  • Formand for børn- og ungeudvalget, der i Stevns Kommune står for tvangsfjernelser 
  • Medlem af økonomiudvalget
  • Gift med Karin og far til to voksne børn

Bjarne Nielsen (V) havde egentlig allerede nok at lave, da han startede sin politiske karriere i 2000. Som indehaver af sit firma Strøby Turist og far til to små børn var der allerede lidt for få timer i døgnet, men hans engagement i børnenes institutioner vakte en interesse for lokalpolitik, som der bare skulle skabes plads til. 

– Interessen for kommunalpolitik kom fra det bestyrelsesarbejde, der lå i forældrebestyrelserne i institutionerne og i fritidsklubben. Jeg var ikke tilfreds med måden, man forvaltede borgernes interesser og skattepenge på dengang. Så kom jeg i kontakt med politikeren Hans Christian Bech, som på daværende tidspunkt var kommunalbestyrelsesmedlem for Konservative i Vallø. Det var ham, der introducerede mig til kommunalpolitik. 

Brænder for udsatte børn

Skriv hvad du søger