Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 04 / 2021

KV21 kan blive et dyrt valg for kommunerne

Hvis corona-usikkerhed får flere til at brevstemme, kan KV21 blive dyrt for kommunerne at afvikle.

Brevstemmer

Ved KV21 kan vælgerne brevstemme fra tirsdag den 5. oktober til og med fredag den 12. november. Vælgerne kan brevstemme ved at møde op på kommunen, på plejehjem, på sygehuse, i særlige boformer, i fængsler – og nogle kommuner giver også mulighed for at brevstemme på biblioteker eller mobile brevstemmesteder. 

En stemmemodtager på stedet vil guide vælgerne og håndtere vælgernes stemme. Efter brevstemmen er udfyldt, bliver den sendt til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren har bopæl, og afleveret på det valgsted, vælgeren er tilknyttet, inden afstemningen går i gang på valgdagen. 

Et kommunalvalg i en coronatid kan vise sig at blive en dyr affære for kommunerne. Efter måneder med nedlukning og restriktioner og formaninger om ikke at forsamles for mange, kan coronapandemien nemlig betyde, at flere vælgere beslutter sig for at brevstemme frem for at tage turen ned til et valgsted.

– En fremmøde-stemme koster cirka 10 kroner, og gennemsnitligt koster en brevstemme cirka 100 kroner. Derfor kan det blive meget dyrere for kommunerne, særligt fordi man har mulighed for at brevstemme flere uger før, og man har mulighed for at brevstemme i hvilken som helst kommune. Omkostningen ligger i så fald på den kommune, du stemmer i, så hvis jeg stemmer i en kommune i Jylland, skal den kommune betale for at sende min stemmeseddel over til min egen kommune, siger professor og valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

Skriv hvad du søger