De mange danske tilbud om børneundersøgelser, tandpleje og sundhedspleje er for mange flygtninge en helt ny og ukendt verden. Foto: Region Sjælland
De mange danske tilbud om børneundersøgelser, tandpleje og sundhedspleje er for mange flygtninge en helt ny og ukendt verden. Foto: Region Sjælland
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2021

Sundhedsdansk lærer nye danskere at navigere i sundhedsvæsenet

Større ordforråd, mere viden om sundhedsvæsenet og øget opmærksomhed på symptomer er bare nogle af de ting, som undervisningsmaterialet Sundhedsdansk giver de voksne udlændinge på sprogcentrene.

Recept eller håndkøb? Valget giver sig selv for de fleste, når de går ind og trækker et nummer på apoteket for at købe medicin. Sådan er det bare ikke for de mange nye borgere, der ikke er opvokset i Danmark.

– Borgere med minoritetsbaggrund er udfordrede i mødet med sundhedsvæsenet. De mangler ord og viden om, hvordan det danske sundhedsvæsen er bygget op og har svært ved at navigere i det. De ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de har brændt sig eller får høj feber. Og de kender ikke til danske tilbud som rygestop, patientuddannelse og sundhedspleje, forklarer Lone Hald, projektleder i Region Sjælland.

Til trods for at borgere med etnisk minoritetsbaggrund har flere livsstilsygdomme, går de sjældnere til læge end etniske danskere. Og ofte kommer de senere til læge, når de oplever symptomer på alvorlig sygdom.

Skriv hvad du søger