– Det er vigtigt at se på, om vi har nogle ubevidste bias, når vi foreslår de ledige en uddannelse eller et karriereskift, siger beskæftigelsesborgmesteren i København Cecilia Lonning-skovgaard (V). Foto: Københavns Kommune
– Det er vigtigt at se på, om vi har nogle ubevidste bias, når vi foreslår de ledige en uddannelse eller et karriereskift, siger beskæftigelsesborgmesteren i København Cecilia Lonning-skovgaard (V). Foto: Københavns Kommune
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2021

Jobcentre skal se det hele menneske

Myten om mande- og kvindefag skal manes i jorden, mener Københavns Kommunes borgmester for beskæftigelse og integration. Hendes egne medarbejdere skal blive mere opmærksomme på deres forudindtagede forestillinger og udfordre dem både hos sig selv, hos de ledige og hos virksomhederne.
tekst Ulla Abildtrup

Medarbejderne på Københavns Kommunes job- og beskæftigelsescentre havde ekstra travlt i 2020 på grund af corona. Tusindvis mistede deres arbejde – blandt andre mange af de ansatte i lufthavnen. Men samtidig er der brancher, som står og mangler folk både nu og i årene, der kommer. Derfor opfordrer kommunens borgmester for beskæftigelse og integration Cecilia Lonning-Skovgaard (V) sine medarbejdere til at se mere bredt på de lediges kompetencer:

– Når en stor og stærk 3F’er fra Kastrup Lufthavn møder op på jobcentret, er et job i en vuggestue måske ikke det første, som falder jobkonsulenten ind. Eller når vi holder møde med en kvinde fra Mjølnerparken og foreslår et job indenfor pleje og omsorg i stedet for at tænke ud af boksen og foreslå, at hun kan køre taxa eller arbejde på et lager, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Og den tilgang til beskæftigelsesindsatsen er der nu brug for at gøre op med, mener borgmesteren.

– Det skal være et opmærksomhedspunkt for jobkonsulenterne at bevæge sig væk fra stereotyperne og favne det hele menneske. Jobcentrene skal se på de lediges kompetencer og kvalifikationer og matche dem med de funktioner, som efterspørges, fremfor at se på den arbejdsløses køn. Hvis en håndværksmester søger en medarbejder, og hænderne er bedst skruet på hos en ledig kvinde, så pyt da med kønnet. København går glip af talent og arbejdskraft, hvis nogle virksomheder primært ansætter medarbejdere fra den ene halvdel af befolkningen, mener Cecilia Lonning-Skovgaard.

Tal fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – viste i 2016, at det københavnske arbejdsmarked i høj grad var kønsopdelt både i forhold til fordelingen af mænd og kvinder på brancher og i forhold til, om de var højt eller lavt placeret i stillingshierarkiet. 

Tallene viste også en skæv fordeling i forhold til sektorer. Der var således klart flest mænd i den private sektor og flest kvinder i den offentlige. Groft sagt, håndværkerne var mænd, og de ansatte i sundheds- og omsorgssektoren var kvinder.

Illustration: Gitte Skov

Køn bliver et tema på uddannelse

Det er et grundlæggende krav, når det offentlige skal ansatte medarbejdere, at man dels prøver at tiltrække et bredt felt af ansøgere, dels tilstræber at ansætte den ansøger, der efter en samlet vurdering anses for bedst kvalificeret. Alligevel afspejler Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune selv den skæve kønsfordeling, som også undersøgelsen fra VIVE viste. Andelen af kvindelige medarbejdere i forvaltningen lå i slutningen af 2020 på omkring 70 procent.

Tidligere har der været forskellige workshops for ledere i forvaltningen med fokus på diversitet i bredere forstand end køn, men nu koncentrerer borgmesteren altså i høj grad opmærksomheden om køn. Ideen til det nye tiltag udspringer af debatten om ligestilling og MeToo, som tog rigtig fart i sensommeren og efteråret:

– Da jeg for alvor blev opmærksom på det kønsopdelte arbejdsmarked, begyndte jeg at se indad. Vi uddanner for eksempel vores jobkonsulenter internt, og her indgik spørgsmålet om køn slet ikke, men fremover bliver det en del af undervisningen. Det er vigtigt at se på, om vi har nogle ubevidste bias, når vi foreslår de ledige en uddannelse eller et karriereskift. Det samme gælder, når for eksempel hotellerne efter corona begynder at ansætte igen, så skal jobcentrene sørge for, at de får ansøgninger fra alle køn og ikke alene fra 100 kvinder, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

For at skubbe udviklingen i den rigtige retning har kommunen udarbejdet inspirationsmateriale til medarbejderne. Materialet består af overordnede principper for, hvordan jobkonsulenterne kan undgå kønsstereotyper, når de vejleder ledige samt en række konkrete råd til, hvordan de kan bruge principperne i hverdagen. Det er tanken, at medarbejderne skal blive mere opmærksomme på deres egne eventuelle forudindtagede forestillinger og udfordre dem både hos sig selv, hos de ledige og samarbejdspartnere som virksomheder, hvor en ledig skal i praktik eller job.

LÆS OGSÅ Regeringen aner ikke hvordan milliardbesparelse på beskæftigelse skal findes

Borgmesteren præsenterede det nye inspirationsmateriale i slutningen af året på et fyraftensmøde på Jobcenter København, og medarbejderne tog positivt imod tankerne:

– Der kom mange spørgsmål, og vi havde nogle gode diskussioner. Bagefter lagde jeg mærke til, at flere jobkonsulenter havde skrevet på deres personlige LinkedIn-profil, at de var stolte over at være ansat et sted, hvor vi arbejder med diversitet, fortæller Cecilia Lonning-Skovgaard. 

Trods stigningen i ledighed på grund af corona er der stadig mangel på arbejdskraft i nogle brancher i Københavns Kommune. Dansk Arbejdsgiverforening påviste i 2018, at vi flere gange har stået i lignende situationer med mangel på arbejdskraft i visse fag og brancher, selvom der har været ledige. Dilemmaer kan blandt andet skyldes kønsstereotyper hos arbejdsgivere, jobcentre og borgere.

Vi har brug for en kulturændring

– De kommende år står vi foran en række store byggerier i København. Blandt andet skal vi opføre 40-50 nye plejehjem, men bygge- og anlægsbranchen mangler arbejdskraft så som blandt andre tømrere og murere. Jeg synes, vi skal prøve at vække interessen hos nogle af de unge ledige kvinder for at deltage i byggeriet af disse klima- og miljøvenlige plejehjem, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Hovedstaden mangler også arbejdskraft indenfor sundhed og omsorg, ikke mindst social- og sundhedsassistenter:

– Vi har allerede flaskehalsproblemer, når det gælder sosu’er, og med over 40 nye plejehjem på vej stiger det problem. Samtidig forudser vi en stor mangel på pædagoger på grund af de nye, bedre normeringer. Her er brug for en kulturændring, så det ikke længere er sjældent, at en mand skifter ble på hverken en ældre borger eller et barn, siger borgmesteren. •

Postmanden og kammerjomfruen

To ledige i Københavns Kommune udfordrer forestillingen om, hvor mænd og kvinder har deres interesser, og hvor de skal finde beskæftigelse, når de er havnet i ledighedskøen. På den måde kan både Jesper Jørgensen og Tina Klug inspirere jobkonsulenterne til at tænke mere ud af boksen. 

Jesper Jørgensen har arbejdet ved posten i 30 år og var glad for sit job:

– Dengang man stadig afleverede posten ved døren, fik jeg ofte en sludder med beboerne. Det var ofte ældre mennesker, som var ensomme. Jeg husker blandt andet en gammel skolelærerinde, hende lærte jeg meget af, selvom jeg aldrig havde mere end to minutter til en snak.

– Da så fyringsrunderne kom med stadig større hyppighed i PostNord, fik jeg lyst til at prøve noget andet. Men inden jeg fik set mig om, havde jeg selv mistet arbejdet, og så blev det jo mere aktuelt. Jeg har ikke anden uddannelse end 10. klasse, og i jobannoncerne krævede arbejdsgiverne næsten altid en lang uddannelse, ja selv i butikker skulle man have en uddannelse for at få job.

Jesper Jørgensen er 58 år, så for ham giver det ingen mening at begynde på en lang uddannelse. Han talte med sin kone, der er sosu-hjælper, og fandt ud af, at hendes fag også kunne være en mulighed for ham, og nu begynder han på uddannelsen i begyndelsen af 2021.

– Jeg savner kolleger og vil gerne tjene mine egne penge, så det betyder meget, at der er gode jobmuligheder efter uddannelsen. Samtidig er der flere plejehjem her, hvor vi bor, og dem kender jeg fra min tid som postbud, så der kan jeg godt forestille mig at arbejde.

– Sosu er et kvindefag, men jeg har før været på en arbejdsplads, hvor ni ud af ti af de ansatte var kvinder, og det var fint for mig. Kvinderne syntes vist også, at det var rart med en mandlig kollega. Min eneste bekymring kan være, hvis nogle af de ældre ikke bryder sig om, at der kommer en mand. Min egen far er ikke begejstret for, at jeg vil være sosu-hjælper, så der er nok ældre, der synes, det er mærkeligt, når jeg møder på arbejde. Jeg passede mine egne børn, da de var små og er netop blevet morfar, så det med bleer er ikke noget problem. Jeg glæder mig til at komme i gang, siger Jesper Jørgensen.

Udskifter lyd med bus

Tina Klug har været vild med alt, der kan køre, så længe hun kan huske:

–  Jeg er vokset op i en entreprenørfamilie, hvor jeg hjalp min far med alle maskinerne. Jeg kan godt lide praktisk arbejde, fortæller hun.

Tina Klug valgte oprindeligt en uddannelse som lydtekniker og arbejdede i en årrække i DR, men i dag har den teknologiske udvikling gjort mange lydteknikere arbejdsløse, og Tina Klug er en af dem. 

– De senere år har jeg prøvet lidt af hvert, blandt andet har jeg været kammerjomfruassistent for kongehuset og solgt piber i en butik. Senest var jeg i virksomhedspraktik i Stark, og der var jeg gerne blevet. Jeg kunne godt lidt arbejdsmiljøet, man talte lige ud af landevejen til hinanden, og der kom nogle pudsige jokes indimellem, fortæller Tina Klug.

Stark havde ikke råd til at beholde Tina, så nu skulle hun i samråd med jobcentret finde en anden vej ud af ledigheden.

– En af de sidste dage hos Stark i Københavns Nordhavn så jeg en kæmpestor lastbil med en container. Jeg var på cykel og ville gerne have øjenkontakt med chaufføren for ikke at blive kørt ned, og da jeg så op, sad der en lillebitte thailandsk kvinde, som kun lige kunne se ud over rattet. Det var sådan en aha-oplevelse, som blev forstærket, da jeg hørte, at der var ledige job i transportbranchen.

Tidligere på året havde en anden kvindelig chauffør imponeret Tina Klug, da hun smed en gruppe unge ud af en bybus, fordi de havde røget og skoddet smøgen i et sæde.

– Det var også sådan en lille dame på måske 1,5 meter i højden, som var helt cool. Jeg havde som den eneste af passagererne skældt de unge ud, alle andre var bange for at få tæsk, og så kom hun bare jordende ned ad gangen, smed dem ud og satte sig tilbage bag rattet og kørte videre, som om intet var sket. 

Tina Klug har nu aftalt med jobcentret, at hun skal have kørekort til bus og et kursus i konflikthåndtering til foråret.

– Det bliver da en kæmpe udfordring at skulle køre bus, men hvis sådan nogle seje damer kan, kan jeg også. Der er kvinder, som kører dårligt, men der er dælme også kvinder, som kører godt, siger Tina Klug.

Hun har aldrig tænkt i mande- og kvindejob:

– Jeg kører motorcykel i min fritid og renoverer piber i mit eget værksted derhjemme. Det overrasker mange, som finder det mandeagtigt, men sådan noget går jeg ikke op i, siger hun. •

Emneord
Beskæftigelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Jobcentre skal se det hele menneske Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger