Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2021

Aalborg rykker ud med bødeblokken i hver fjerde kommune

Nordjyderne var vakse, da kommunerne overtog parkeringskontrollen fra politiet. I dag lader 23 kommuner Aalborgs p-selskab stå for kontrollen. tekst Mads Brandsen

Hver gang en parkeringsvagt sætter en venlig hilsen i forruden på en bil i form af en afgift på 510 kroner, ryger næsten halvdelen af beløbet lige ned i statskassen.

Med få hovedstadskommuner som undtagelse er der derfor ikke nogen guldrandet kommunal nebengesjæft i at drive et korps af parkeringsvagter selv. Den erkendelse når man på flere og flere rådhuse landet over – og det profiterer Aalborg Kommune af. 

Gennem 20 år har kommunen drevet Parkeringskontrol Nord, der foruden at holde øje med bilisterne i Aalborg også driver parkeringskontrol i hele 23 andre kommuner landet over. Snart tilslutter også Brøndby Kommune sig ordningen, der udspringer af helt almindelig snusfornuft om, at flere står stærkere sammen end hver for sig. Både når det kommer til udstyr og arbejdskraft. 

Skriv hvad du søger