Illustration: Mai-Britt Amsler
Illustration: Mai-Britt Amsler
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 06 / 2020

Hver tiende kvinde oplever sexisme i byrådet

Hver tiende af landets kvindelige byrådsmedlemmer har oplevet uønsket seksuel opmærksom fra deres byrådskolleger i denne valgperiode. Oplevelserne spænder fra lumre kommentarer til regulært gramseri.

På trods af metoo-bevægelse, mediesager og øget opmærksomhed, oplever kvindelige byrådsmedlemmer landet over stadig nedsættende kommentarer , uønskede berøringer og seksuelle tilnærmelser fra de mandlige byrådskolleger.

Det viser en undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget blandt landets 2.432 byrådsmedlemmer. 331 kvindelige byrådsmedlemmer har svaret på undersøgelsen, og 11 procent af kvinderne fortæller, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

11 %

af de kvindelige byrådsmedlemmer svarer ja på følgende spørgsmål:

”Har du oplevet uønsket seksuel opmærksomhed (uønskede berøringer, underlødige kommentarer eller lignende) fra byrådskolleger i den indeværende periode?”

Skriv hvad du søger