Foto: Nikolaj Svennevig / Jyllands-Posten / Ritzau Scanpix
Foto: Nikolaj Svennevig / Jyllands-Posten / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2020

For mange plejehjemsbeboere er det den sidste jul

Københavns Kommune har sat penge af til julehygge hos ældre, som er hårdt ramt af besøgsrestriktioner og forsamlingsforbud. På plejehjemmene skal corona-sikre aktiviteter skabe julestemning, og der skal være tid til en kop julekaffe hos de mest ensomme ældre i egen bolig.

Besøgsrestriktioner

  • 8. december var der besøgsforbud på alle plejehjem i seks kommuner. 63 kommuner var pålagt besøgsrestriktioner. Derudover er enkelte plejehjem pålagt forbud eller restriktioner.
  • De gældende restriktioner bliver løbende justeret af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis smitten i kommunen eller på det lokale plejehjem stiger eller falder.
  • Besøgsrestriktioner kan betyde, at besøg som udgangspunkt kun må foregå udendørs. Ved et besøgsforbud må der som udgangspunkt ikke være besøg. Dog må den nærmeste pårørende fortsat komme på besøg i beboerens egen bolig.

For en tredjedel af landets plejehjemsbeboerne bliver denne jul deres sidste. Men på grund af corona kan det gå hen og blive en lidt trist en af slagsen. Besøgsrestriktioner og forsamlingsforbud betyder, at julebingo i ældreklubben er aflyst, mens mange af plejehjemsbeboerne blot må få besøg af én enkelt fast pårørende i deres egen bolig. 

Corona rammer de ældre hårdt, og derfor har Københavns Kommune besluttet at gøre lidt ekstra for at skabe julestemning hos de ældre. 

Skriv hvad du søger