Illustration: Babara Clemmensen
Illustration: Babara Clemmensen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2020

Én beboers misbrug kan fylde meget

Vi forventer ikke, at beboere holder op med at drikke, når de kommer hos os, fortæller social- og sundhedsassistent på plejecenter.
tekst Ulla Abildtrup

Rikke Kristiansen har arbejdet 12 år som social- og sundhedsassistent på Plejecenter Bakkeager i Vejle. Hun oplever ikke alkohol som et stort problem på plejecentret, men det sker, at der flytter beboere ind med et misbrug:

– Vi har af og til alkoholikere blandt beboerne, og de kan give udfordringer. Det sker, at de falder, de bliver også glemsomme. I nogle tilfælde tager deres familier afstand fra dem. Man kan både blive irriteret og trist til mode og få lyst til at fikse problemet, for det er ofte et sølle liv, de lever, fortæller Rikke Kristiansen.  

– Men vi forventer ikke, at beboerne kan holde op med at drikke, når de kommer her. Man kan godt forsøge at tale sundhed med dem og deres pårørende, hvis de har familie, men det hjælper sjældent, siger hun.

Skriv hvad du søger