Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2020

Ny viden

Overskuelig bog om at tage borgerne med på råd

Bøger /// Borgerinddragelse har i mange år været det nye sort. Men hvordan er det nu lige, man gør i praksis, hvis man skal inddrage borgerne ordentligt? Det har byrådsmedlem i Skanderborg og kommunikationsrådgiver Claus Leick skrevet en bog om – og det er han sluppet ganske godt fra. Bogen er opbygget, så den kan bruges som opslagsværk, hvor man kan læse om, hvordan man sikrer, at et borgermøde bliver vellykket – men også, hvilke fordele der kan være ved at vælge andre tilgange. Man kan altid diskutere, om ikke man kunne skrive meget mere – men som læser savner man egentlig ikke noget.

Læs hele anmeldelsen på danskekommuner.dk 

Brug af mundbind øger ikke risikoadfærd

Corona ///  Det er en myte, at mundbind får os til at ignorere afstandskravene, og at vi oftere kommer til at røre os selv i ansigtet. Det konkluderer forskere fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og den hollandske forskningsinstitution NSCR efter et studie, der bygger på  analyser af videoer fra hollandske overvågningskameraer. Det viser sig, at det ikke er brugen af mundbind, der er afgørende for, om vi holder afstand. Det er derimod trængslen på gaden. Er der for mange mennesker, er vi tilbøjelige til at overtræde afstandsanbefalingerne.

Algoritmer kan forudsige jobsituation – men kan ikke stå alene

Skriv hvad du søger