Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2020

Kort nyt

Tilsyn ser på Aalborgs iværksætterhus

Jura /// Aalborg Kommunes engagement i iværksætterhuset GrowAal er konkurrenceforvridende, fordi private ikke kan konkurrere med GrowAals priser og standard. Sådan lyder det fra private kontorfællesskaber, der sidste år skrev til Erhvervsministeriet. Nu vil Ankestyrelsen vurdere, om kommunen har handlet korrekt. Ifølge kommunen er man ikke på kant med erhvervsfremmeloven eller kommunalfuldmagten, fordi det er en fond, der driver huset.

Borgmesterkritik af restriktioner 

Corona /// Efter det er kommet frem, at den frygtede cluster 5-variant af coronavirus måske slet ikke er så farlig, sætter flere borgmestre spørgsmålstegn ved nødvendigheden af de voldsomme restriktioner, regeringen har indført i syv kommuner.

– Restriktionerne er enormt indgribende og en stor opgave for kommunen at løse, så det skal selvfølgelig bero på et fagligt grundlag, siger Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V) til Berlingske. Hans kollega i Hjørring, Arne Boelt (S), peger på, at restriktionerne skal løftes før tid, hvis det er muligt, mens Jammerbugts borgmester Mogens Gade (V) efterlyser mere gennemsigtighed i kommunikationen. Mange borgere undrer sig, siger han. Ulla Vestergaard (S), borgmester i Thisted, mener, man må indrette sig efter de bedst mulige løsninger, men efterlyser også en hurtigere genåbning, hvis muligt. Indtil videre varer restriktionerne i syv nordjyske kommuner frem til 3. december.

Kæmper for tv-bingo

Skriv hvad du søger