I 2015 blev København ramt af to terrorangreb mod henholdsvis Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade. Foto: Simon Læssøe / Ritzau Scanpix
I 2015 blev København ramt af to terrorangreb mod henholdsvis Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade. Foto: Simon Læssøe / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2020

Kommunerne skal have skærpet fokus på ekstremisme

På baggrund af terrorangreb i Europa skal lærere og andet frontpersonale i kommunerne i disse uger være ekstra opmærksomme på ekstremisme og radikalisering blandt unge og skoleelever, lyder det i et brev fra PET og Rigspolitiet. Hvad betyder det egentlig?

I fællesskab med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC) har Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme sendt et brev ud til medarbejdere i politi og kommuner, hvor de beder om ekstra opmærksomhed på ansattes eventuelle bekymringer.

Baggrunden for brevet er drabet på den franske lærer Samuel Paty, efter han viste de danske karikaturtegninger af profeten Muhammed i sin undervisning. 

I brevet står der blandt andet: ”Der kan i forbindelse med drabene i Frankrig og den politiske debat omkring det herhjemme opleves en stigende usikkerhed blandt borgere og frontpersonale ude lokalt”. 

Skriv hvad du søger