Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2020

I Sophies København skal fornuften tilbage

Socialdemokratiets overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen vil gerne nuancere billedet af København som en kommune, der ødsler med pengene. Og så brænder hun for at give børn endnu bedre vilkår.

Der er ekstra mange punkter i Sophie Hæstorp Andersens kalender for tiden. For samtidig med at hun passer arbejdet som regionsrådsformand i Region Hovedstaden, går hun og suger til sig af viden og tænker over sin kommende valgkamp, der – om alt går, som hun selv og Socialdemokratiet håber – ender med, at hun fra 1. januar 2022 kan kalde sig overborgmester i København.

En drømmepost, erkender hun, da Nyhedsmagasinet Danske Kommuner møder hende til en gåtur på det Vesterbro, der har været hendes kvarter, siden hun som 21-årig flyttede til byen fra Gladsaxe. 

– Jeg ville lyve, hvis jeg ikke siger, at jeg engang imellem, når jeg har drømt og kigget ud i fremtiden, har gjort mig tanker om, at jeg gerne ville være overborgmester en dag, siger hun.

Skriv hvad du søger