Der er væsentlig forskel på, hvor gode kommunerne er til at få kvinder med indvandrerbaggrund ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse – også selvom der tages hensyn til deres forskellige udgangspunkter på området. Det viser en ny analyse foretaget af Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.
Analysen undersøger arbejdsmarkedstilknytningen blandt 30-64-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder med mindst 10 års opholdstid, og som tidligst er kommet til landet som 18-årig. Der er altså tale om en gruppe af kvinder, som har været i Danmark i en længere periode, og ikke nytilkomne indvandrere eller flygtninge. På nationalt plan er 61,4 procent af denne gruppe kvinder i beskæftigelse eller under uddannelse, men ude i kommunerne varierer det tal fra 48,3 procent i Odense til 80 procent i Allerød.
Forskellen på andelen af kvinder i beskæftigelse siger dog ikke så meget om kommunernes evne til at aktivere kvinderne med indvandrerbaggrund. I analysen indgår der derfor en såkaldt benchmarkingindikator, som tager højde for, at kommunerne på grund af sammensætningen og typen af ikke-vestlige indvandrerkvinder har vidt forskellige rammevilkår for, hvor mange der kan forventes at komme i job eller uddannelse. Benchmarkingindikatoren angiver altså afstanden i procentpoint fra kommunens forventede niveau. For eksempel har Vesthimmerlands Kommune ikke den højeste andel af kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse eller uddannelse (75 procent), men alligevel klarer kommunen sig bedst i forhold til dens rammevilkår.
Mistro over for ranglister