Fritids- og idrætsudvalget i Fredensborg vil fjerne al rygning fra kommunens strande. Rygeforbuddet skal bidrage til at opfylde ambitionen om, at ingen børn og unge ryger i 2030. Foto: Colourbox
Fritids- og idrætsudvalget i Fredensborg vil fjerne al rygning fra kommunens strande. Rygeforbuddet skal bidrage til at opfylde ambitionen om, at ingen børn og unge ryger i 2030. Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2020

Fredensborg vil fjerne rygning fra offentlige strande

Fritids- og idrætsudvalget i Fredensborg Kommune vil af med rygning på offentlige strande og andre rekreative områder i kommunen. Vidtgående tiltag, erkender udvalgsformand.

Det skal være slut med rygning på strande i Fredensborg Kommune. Det har fritids- og idrætsudvalget i den nordsjællandske kommune foreslået som en del af en ny rygepolitik, der blandt andet indebærer, at kommunen vil arbejde for at få fjernet al rygning fra rekreative områder som parker, fodboldbaner, havne og sportshaller. Og altså også strande.

Rygeforbuddet skal bidrage til, at Fredensborg opfylder sin ambition om, at ingen børn og unge ryger i 2030, forklarer formand for fritids- og idrætsudvalget, Kristian Hegaard (R).

– Det er en meget ambitiøs målsætning, så derfor skal vi i gang nu. Det kræver en kulturændring, så det nytter ikke noget at vente med at gå i gang til 2028. Så selvom det er en meget vidtgående beslutning, så er den nødvendig for at få lavet den kulturændring, der skal til, siger Kristian Hegaard.

Skriv hvad du søger