Jørn Pedersen fik ved valget i 2017 over 12.000 personlige stemmer, og Venstre fik absolut flertal i byrådet. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Jørn Pedersen fik ved valget i 2017 over 12.000 personlige stemmer, og Venstre fik absolut flertal i byrådet. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2020

Jeg efterlader det, jeg drømte om

12 år som borgmester er nok, hvis man vil fastholde, at en borgmester ikke skal være for langt fra virkeligheden. Det mener Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), der med egne ord efterlader Kolding i god stand og også kan se tilbage på en sag om overforbrug, som han kalder ”voldsom”.

Det var i en ledig stund i sommerferien på en campingplads i Heidelberg i det tyske vinland, at Jørn Pedersen satte de sidste punktummer i sin exit-strategi. På ferie med familien i deres Adria Andorra-campingvogn besluttede han sig for, at han ville melde ud i slutningen af august, at borgmestertiden skulle være slut senest til nytår 2021.

Egentlig havde han allerede, da han blev borgmester i 2009, besluttet sig for, at han kun ville sidde to perioder.

– Jeg havde fra starten af en tyrkertro på, at en borgmester skal være forankret i virkeligheden. Ikke i en politisk virkelighed, men i virkeligheden ude omkring os, siger Jørn Pedersen på borgmesterkontoret på rådhuset i Kolding centrum.

Skriv hvad du søger