Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, og Jacob Bundsgaard (S), formand for KL, håber, at et fælles udspil kan få sat skub i den sundhedsreform, som har været på vej siden 2016. Foto: Danske Regioner
Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, og Jacob Bundsgaard (S), formand for KL, håber, at et fælles udspil kan få sat skub i den sundhedsreform, som har været på vej siden 2016. Foto: Danske Regioner
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17 / 2020

Ikke flere undskyldninger, vi er klar til en sundhedsreform

Regeringen skal ikke bruge uenigheder mellem KL og Danske Regioner som undskyldning for at udskyde en reform af sundhedsvæsenet. I et fælles udspil begraver de to organisationer stridsøksen og forsøger at presse regeringen til handling.

KL og Danske Regioner er ofte blevet opfordret til, at de i stedet for at komme med hvert deres bud på fremtidens sundhedsvæsen burde begrave stridsøksen og komme med et fælles udspil. Særligt ondt gjorde det, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Sundhedspolitisk Topmøde i februar mere end antydede, at det var uenigheder og skyttegravskrig mellem KL og Danske Regioner, der var en del af årsagen til, at regeringen endnu ikke var kommet med et bud på en sundhedsreform.

– Jeg har oplevet snakken om skyttegravskrig og uenigheder som en kærkommen undskyldning til at skynde sig meget langsomt på Christiansborg. I virkeligheden ser Danske Regioner og KL langt hen ad vejen mange af de samme udfordringer og løsninger, når vi ser ind i fremtidens sundhedsvæsen, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL. 

For at mane myten om skyttegravskrig i jorden kom de to organisationer i slutningen af september for første gang med et fælles udspil, som sætter retningen for en sundhedsreform.

Skriv hvad du søger