Ifølge Jannik Egelund kan Vores Mål især blive en hjælp for de kommuner, der har savnet nogle mere konkrete retningslinjer og mindre abstrakte formuleringer i målene. Foto: Roskilde Universitet
Ifølge Jannik Egelund kan Vores Mål især blive en hjælp for de kommuner, der har savnet nogle mere konkrete retningslinjer og mindre abstrakte formuleringer i målene. Foto: Roskilde Universitet
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 / 2020

Kommuner stræber mod verdensmålene

Brystnålene med det farverige Verdensmålshjul har sat sig fast i lokalpolitikernes jakker. 83 procent af kommunerne havde i 2019 truffet en beslutning om at arbejde med FN’s Verdensmål, hvilket er en kraftig stigning i forhold til 2018. Men der er stor forskel på kommunernes arbejde med bæredygtighed.

Mange kommuner arbejder med FN’s 17 Verdensmål. For eksempel besluttede en enig kommunalbestyrelse i Rudersdal for nylig at nedsætte en borgersamling, der skal komme med nye initiativer og forslag til handlingsplaner for at opnå verdensmålene. Denne nye form for borgerinddragelse hører blandt andet ind under de verdensmål, der handler om bæredygtige byer og partnerskaber. 

De 17 verdensmål og tilhørende 169 delmål er blevet en fast del af de lokalpolitiske dagsordener. Det viser en undersøgelse foretaget af KL, hvor 58 ud af de 70 medvirkende kommuner har svaret, at de har besluttet at arbejde med målene. Dette svarer til en stigning på 32 procent i forhold til 2018. 

Flere mål

KL’s undersøgelse viser også, at kommunerne har bredt viften med mål ud. Tidligere har det primært været målene relateret til de miljøtekniske områder og sundhed, som er blevet prioriteret, men nu beskæftiger kommunerne sig i højere grad med de mål, der handler om kvalitetsuddannelse, anstændige jobs og økonomisk vækst, samt partnerskaber på tværs af sektorer. 

Skriv hvad du søger