Foto: Hung Tien Vu
Foto: Hung Tien Vu
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2020

Politik har altid haft en udløbsdato for mig

Med udgangen af august satte by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) punktum for 22 år i odenseansk politik. Det var hendes 45-års fødselsdag, der satte tankerne i gang om hendes exit – og nu er hun tiltrådt som erhvervs- og turismechef på Langeland.

De 17 flyttekasser med alt fra julepynt til en første-spadestik-spade fylder godt på sildebensparketgulvet. Hvordan der skal blive plads til indholdet af kasserne hjemme i privaten, det vides ikke. 

På mødebordet står en buket blomster og en flaske rosévin, som en samarbejdspartner lige har været forbi med som tak for samarbejdet.

Det er ikke nogen helt almindelig dag på kontoret for Odenses by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), for faktisk er det en af hendes sidste som rådmand. Da august blev til september, tiltrådte hun som erhvervs- og turismechef i Langeland Kommune og havde overladt kontoret til sin efterfølger, 24-årige Christoffer Lilleholt (V).

Skriv hvad du søger