Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2020

Glæde over klart ja fra lærerne

ARBEJDSTIDSAFTALE /// 67,3 procent af lærerne stemte ja til den nye arbejdstidsaftale. Det blev modtaget med stor glæde og lettelse i Lærernes Centralorganisation og KL.

I alt stemte 35.893 af de 46.157 stemmeberettigede. Det vil sige, at 77,8 procent af de stemmeberettigede medlemmer i Danmarks Lærerforening deltog i urafstemningen, hvilket er tæt på rekorden fra overenskomstafstemningen i 2018.

– Jeg er meget glad for, at vi nu efter mange års svære forhandlinger står med en rigtig solid arbejdstidsaftale for lærerne. Lærerne har stemt ja til en aftale, der vil udgøre et helt afgørende bidrag til at skabe bedre rammer for deres daglige arbejde og et afgørende bidrag til at styrke lærerprofessionens indflydelse på skolens udvikling, siger lærerformand Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.

Skriv hvad du søger