Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 15 / 2020

Aktuelt

tekst Frederik Overby Vinding

Kunstreaktoren

Et kunstprojekt vil i løbet af august og september være at finde på syv af Danmarks øer. Der er tale om ”Kunstreaktoren”, der er lavet af gruppen Kunstpartiet, der sejler rundt til øerne og går fra dør til dør for at indsamle affald hos lokalbefolkningen. Efterfølgende vil man lave workshops for unge og sammen transformere skraldet til kunstværker. Projektet vil blandt andet nedgrave en nedbrydelig tidskapsel (med værker lavet af organisk affald), hvor affaldet kan forsvinde og blive til en del af jorden. De andre kunstværker skal udstilles i en uforgængelig tidskapsel (ikke-komposterbart affald) på en lokal kunstinstitution, som en advarsel og besked til fremtidens lokale borgere. Projektet stævnede i midten af august ud fra Holstebro, og når turen er forbi, har de været forbi Venø, Fur, Læsø, Ærø, Morsø, Bornholm og Refshaleøen.

3

Venstre-borgmestre meldte i august ud, at de ikke genopstiller til kommunalvalget i 2021. Der er tale om Koldings Jørn Pedersen, Vejens Egon Fæhr og Hernings Lars Krarup. De fik henholdsvis 12.112, 1.818 og 11.794 personlige stemmer i 2017. 

Let’s Go

Børn og unge i puberteten skal have hjælp til at fastholde grebet om idrætten. Sådan lyder en ny målsætning i Fredericia Kommune. Under navnet ”Let’s Go” har Fredericia Kommune sammen med Fredericia Idrætsråd modtaget tre millioner kroner i projektstøtte fra Novo Nordisk Fonden til at motivere 11-12-årige til mere idræt. Projektet omfatter to indsatser. Den ene er en idrætsfestival, hvor foreninger kan præsentere unge på 5. og 6. skoleårgang for en række idrætsgrene fra lokalområdet, og den anden et idrætspas til ”Bland Selv Idræt”, hvor idrætspasset giver adgang til tre gratis forløb for alle på 5. årgang, hvor den unge selv kan vælge aktiviteter. Foruden interne samarbejdspartnere i Fredericia følges projektet tæt af Idrættens Analyseinstitut, som fra projektstart skal evaluere og monitorere projektets resultater. 

Full STEAM ahead 

Skriv hvad du søger