Kasper Damsgaard måtte sadle om grundet en arbejdsskade og arbejder nu på Glostrup Idrætsanlæg. Arkivfoto
Kasper Damsgaard måtte sadle om grundet en arbejdsskade og arbejder nu på Glostrup Idrætsanlæg. Arkivfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 14 / 2020

Kasper vil være hele Glostrups anfører

Ny borgmesterkandidat Kasper Damsgaard (S) er ganske vist grøn i politik men vil kæmpe for en rød borgmesterpost til Glostrup. Han finder på nye måder at inddrage borgerne og vil have tilliden tilbage i politik.
tekst Frederikke Stoustrup

Kasper Damsgaard har boet i Glostrup hele sit liv og har altid været meget aktiv i idrætsforeninger. Som uddannet tømrer lå det ikke lige i kortene, at han skulle forfølge en karriere i politik, men efter nogle arbejdsskader kom han ind i den kommunale verden. Nu arbejder han som ejendomsservicetekniker på Glostrup Idrætsanlæg.

– Jeg er født og opvokset i Glostrup, og min familie har boet her i fem generationer, så mit tilhørsforhold til Glostrup er stærkt. Jeg har arbejdet i kommunen i 6-7 år efterhånden. Det startede med, at jeg efter nogle arbejdsskader kom i løntilskud på et af vores plejehjem, fordi jeg godt ville arbejde med mennesker, hvis jeg ikke kunne være håndværker. Der fik jeg de første oplevelser af, at tingene måske ikke helt kørte, som man kunne have forventet, siger Kasper Damsgaard. 

Arkivfoto

Blå bog

  • Født 11. dec. 1986 i Glostrup, hvor han har boet hele sit liv.
  • Udlært tømrer, Rødovre Teknisk Skole.
  • Ejendomsservicetekniker, Glostrup Idrætsanlæg.
  • Valgt for første gang i 2017 med 338 personlige stemmer. 
  • Næstformand for Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
  • Ny borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Glostrup.

Skriv hvad du søger