Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 13 / 2020

Seniorudfordringer i en brydningstid

Arbejdsgivere oplever, at seniorer er velkvalificerede, fleksible, ansvarlige, loyale og har udpræget samarbejdsevne og engagement. Alligevel gør negative aldersstereotyper det hundesvært for en ledig plus 60’er at finde vej til et nyt job gennem HR kontorernes seniorfiltre.
tekst Poul-Erik Tindbæk, Selvstændig chefkonsulent i en3karriere, der rådgiver seniorer og virksomheder. Phd. i folkeoplysning.

Kurt Sørensen er kendt og skattet som ’Sørensen’ slet og ret i hele virksomheden. Blandt de nærmeste kolleger nok mere som ’Kurt Kok’ efter sommerfesten for mange år siden med de alt for svedne grillpølser. Da han så rundede de 60, faldt han i seniortønden og blev efterfølgende halet op nu som ’Senior-Sørensen’, som chefen spøgefuldt døbte ham ved receptionen. 

Vi har jo alle sammen et ”forældet” billede af, hvad det vil sige at blive gammel. Fra de første indtryk i barndommen af bedste- og oldeforældre, gennem livsforløbet suppleret med en vrimmel af vitser og aldersstereotyper om ældre, der på den en ene side har mærkaten at være rare og venlige, men på den anden side dybest set er glemsomme og præget mere af forfald og afvikling end af udvikling. I kølvandet på coronakrisen med bastante udsagn om de ældre som svækkede og sårbare sætter dønningerne efterhånden gang i nye overvejelser på Sørensens arbejdsplads. Både hos kollegerne, på HR-kontoret og hos Sørensen selv. 

Tunge drenge eller løntunge 

Der var ikke nogen forskel at se på Sørensen på den anden side af ’det skarpe hjørne’, og selv kunne han ikke mærke, at noget skulle være anderledes. Alligevel var det, som om den nye rolle som senior mere og mere begyndte at skygge for den yderst kompetente og værdsatte ’Sørensen’. Som når kollegerne prikkede til ham, med hvad de selv mente var godmodige drillerier: ”Hva’ så Sørensen – tror du ledelsen snart ser på dig som en af de ’løntunge’ fremfor en af de ’tunge drenge’?” 

Skriv hvad du søger