Det er bemærkelsesværdigt, at 14 procent af pædagogerne uddannet i 2013 var ledige i 2014. Til sammenligning var kun 2 procent af de uddannede i 1997 ledige i 1998. Foto: Anders Rye Skjold Jensen / Ritzau Scanpix
Det er bemærkelsesværdigt, at 14 procent af pædagogerne uddannet i 2013 var ledige i 2014. Til sammenligning var kun 2 procent af de uddannede i 1997 ledige i 1998. Foto: Anders Rye Skjold Jensen / Ritzau Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 12 / 2020

Hvem skal løfte kvaliteten?

En mindre del af de nyuddannede pædagoger søger job i dagtilbud. Halvdelen af personalet i dagtilbuddene er ikke pædagoger, og langt størstedelen har ikke en pædagogisk relateret uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Tænketanken DEA. Samtidig er de politiske ambitioner om at løfte kvaliteten i daginstitutionerne skyhøje.

Inden coronaen ramte Danmark, var minimumsnormeringer og kvaliteten i de danske børnehaver og vuggestuer et hot emne. 

S-regeringen og støttepartierne SF, Radikale Venstre og Alternativet indgik i februar en aftale om at tilføre kommunerne 500 millioner kroner til mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner. Midlerne blev afsat i finansloven for 2020, og aftalen betyder, at det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer, allerede er i gang, selvom coronakrisen lagde sin skygge over aktiviteterne. 

– Med den her aftale tager vi de første vigtige skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, som de har fortjent, sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ved den lejlighed.

Lettere sagt

Skriv hvad du søger